I 1935 åbnede Lillebæltsbroen så man slap for en dobbelt færgerejse, når man skulle mellem Sjælland og Jylland (man skulle stadig sejle mellem Fyn og Sjælland). Den kombinerede vej og jernbanebro blev faktisk opført for at holde arbejdsløsheden nede, men den viste sig at være praktisk som forbindelse mellem Fyn og Jylland.
Allerede 2 år senere åbnes Storstrømsbroen mellem Sjælland og Falster, eller mere korrekt, mellem Masnedø og Falster. Denne bro var også en kombineret vej og jernbanebro og indtil Farøbroernes åbning i 1985, var det hovedvejen mellem København og Gedser.
Broerne var ikke længere nok, til at tilfredsstille befolkningens hunger efter kortere rejsetider. Midt i 30’erne indføres der Lyntog mellem København og Jylland. De nye tog var Danskbyggede og havde en formidabel tophastighed på 120 km/t, hvilket faktisk kun er godt 20 km/t langsommere end IC3 togene i deres første år (nu må de køre 180 km/t). De sidste MS Lyntog blev udrangeret i 1973, så der er måske læsere der kan huske jyllandsture med disse røde lyn.
Sidst i tresserne indsættes de kraftige Litra MZ lokomotiver som InterCity tog, og så er der for alvor forbindelse mellem landsdelene. De sidste MZ lokomotiver blev først udrangeret efter 2000, men der skulle efter sigende stadig kører et par gamle Danske MZ lokomotiver i Australien.
