I 1995 var internettets World Wide Web stadig i børnesko. Et 2årigt barn (frigivet fra CERN i april 1993), der stadig ikke havde lært at binde sine snørebånd. Der var omkring 16 millioner bruger på verdensplan (mod godt 2 milliarder i dag) og disse kæmpede om adgang til godt 24.000 websider. Dengang var internettets andre protokoller, IRC, Gopher, Telnet osv. brugt ligevægtigt med WWW, så det var ikke udelukkende web-browsing der tiltrak folk.
Da jeg selv startede på internettet, var der ikke andet end et enkelt chat-room og et nøgenbillede af John F. Kennedy. IRC var i bedste fald noget der mindede om walkie-talkie folkenes idéforladt udgydelser – okey dokey sprog og folk der sagde ”Hi!”
Man gik på nettet med et modem og skulle derfor ringe op til sin udbyder, der ikke altid havde nok linjer ind – optaget på internettet WTF? Der var dog mange der forudså, at dette digitale netværk havde næsten uendeligt potentiale, men også mange der var forholdsvist uimponerede.
Forleden snublede jeg over en artikel fra Newsweek anno 1995. Jeg har ikke tænkt mig af kopierer artiklen direkte, men i skal da ikke undvære et par herlige eksempler.
MSN i 1995 - samme år som Windows 95 kom på hylderne
The Internet? Bah!
Hype alert: Why cyberspace isn’t, and will never be, nirvana
By Clifford Stoll
“The truth in no online database will replace your daily newspaper, no CD-ROM can take the place of a competent teacher and no computer network will change the way government works.”
“Nicholas Negroponte, director of the MIT Media Lab, predicts that we’ll soon buy books and newspapers straight over the Intenet. Uh, sure.”
“What the Internet hucksters won’t tell you is tht the Internet is one big ocean of unedited data, without any pretense of completeness. Lacking editors, reviewers or critics, the Internet has become a wasteland of unfiltered data.”
I 1995 kom Yahoo online og satte søgning i system
“Logged onto the World Wide Web, I hunt for the date of the Battle of Trafalgar. Hundreds of files show up, and it takes 15 minutes to unravel them–one’s a biography written by an eighth grader, the second is a computer game that doesn’t work and the third is an image of a London monument. None answers my question, and my search is periodically interrupted by messages like, “Too many connectios, try again later.”
“Won’t the Internet be useful in governing? Internet addicts clamor for government reports. But when Andy Spano ran for county executive in Westchester County, N.Y., he put every press release and position paper onto a bulletin board. In that affluent county, with plenty of computer companies, how many voters logged in? Fewer than 30. Not a good omen.”
“Then there’s cyberbusiness. We’re promised instant catalog shopping–just point and click for great deals. We’ll order airline tickets over the network, make restaurant reservations and negotiate sales contracts. Stores will become obselete. So how come my local mall does more business in an afternoon than the entire Internet handles in a month? Even if there were a trustworthy way to send money over the Internet–which there isn’t–the network is missing a most essential ingredient of capitalism: salespeople.”
1995 var også året, hvor Amazon dukkede op - will it work?
“While the Internet beckons brightly, seductively flashing an icon of knowledge-as-power, this nonplace lures us to surrender our time on earth. A poor substitute it is, this virtual reality where frustration is legion and where–in the holy names of Education and Progress–important aspects of human interactions are relentlessly devalued.”
Forsiden af Wikipedia set med en browser fra 1995 - IE1
Overordnet set er der egentlig intet i vejen med Cliffords observationer fra 1995. Hvad han glemte i farten, var naturligvis at disse fejl og mangler kunne udbedres. Information kan filtreres og bliver det i høj grad allerede ved en søgning på Google. Desuden har nettets mudrede data for mange mennesker faktisk afstedkommet en sund skepsis overfor information – hvilket sjældent er en dårlig ting.
Internetforbindelser er i dag så pålidelige som vand i hanen og det var ikke salgsfolk der manglende i de virtuelle butikker, det var en fornuftig forretningsplan, der gav kunden en fordel ved online shopping – navnlig et billigere produkt og en pålidelig shipping.
For størstedelen af nettets brugere, er manglende social kontakt heller ikke et problem, der bør relateres til nettet. Tværtimod har sider som Facebook muliggjort en hidtil uset kontaktflade til fjerne venner, gamle skolekammerater og tidligere kollegaer. Sagen er nemlig, at man sagtens kan flytte ud i den virkelige verden, selvom kontakten oprindelige blev skabt online. Folk var heldigvis ikke så dumme, at de bare sad og gloede. De tog hvad der var brugbart på nettet og efterlod det elendige i den digitale ursuppe. Nettet er i den grad så bundstyret, at ting må tilpasse sig den måde brugerne anvender dem på, eller falde fra langs vejen – ikke omvendt.
Stoll udgav samme år en bog med title ”Silicon Snake Oil”, hvori han i detaljer redegjorde for overstående udgydelser. Vi kan hermed atter konstaterer, at det er svært at spå om fremtiden. Ikke overraskende kan man læse følgende på Clifford Stolls wikipedia side:
“Today Stoll sells blown glass Klein bottles on the Web.As of 2009, he is a “mostly” stay-at-home dad.”
Se Jan det er jo et på alle måder interessant indlæg.
Vi lever i nuet, planlægger fremtiden og (nogen gange) forstår det der er sket når det en gang er blevet til fortid.
Det er som at køre bil ved at kikke ud af bagruden. Og var det bare for fedt at se Yahoo!’s gamle hjemmeside (det var den første hjemmeside jeg så!!!)
Ja, det er altid nemt at grine lidt i skægget, når man sidder inde med hele historien. Jeg tvivler faktisk på om nogen i 1995 overhovedet forudså den kæmpe succes www fik. Mange folk havde nok tiltro til en voksende brugerskare, men 2 milliarder i løbet af kun 15 år?
Det er flere end der har rindende vand i hanerne…
Det kunne være sjovt at identificerer nogle punkter i historien, hvor kurven kunne være knækket, for der er helt sikkert truffet beslutninger i løbet af 90erne, der blev epokegørende for nettets udvikling. Vi kunne sikkert godt være endt med et internet anno 2010, der stadig havde under 100 millioner brugere.
Admin