R/P FLIP (Floating Instrument Platform) er et 108m langt oceanografisk forskningsskib under US Office of Naval Research, Marine Physical Laboratory of the Scripps Institution of Oceanography. Det blev bygget af Gunderson Brothers Engineering Company i Portland i 1962 og har indsamlet akustiske data for den amerikanske flåde lige siden.
FLIP har et sjovt lille trick oppe i ærmet. Når skibet er slæbt til den ønskede position (FLIP har ingen motor grundet dets akustiske forskning), lukker man vand ind i skibets bagerste 90m, hvorved fartøjet flipper op og ender lodret i vandet.
Denne besynderligt lodrette stilling er gør FLIP immun overfor de fleste bølgeforhold og derfor en dejlig solid arbejdsplatform for forskerne. Når arbejdet er overstået pumpes luft ind i tankene og FLIP vender tilbage til en mere normal stilling i vandet. I den lodrette stilling bliver FLIP ofte forvekslet med et synkende skib, men det er altså med fuldt overlæg.




