Sibiriens enorme øde områder har altid lidt under mangel på arbejdskraft, men afstraffelse i form af strafarbejde har gennem tiderne øget produktiviteten. Helt tilbage siden 1600tallet har Russiske herskere sendt deres uartige undersåtter til Sibirien, for at tænke over tingene. Destinationen var simple lejre, hvor de indsatte ofte knoklede sig ihjel: Katorga-lejrene.
Arbejdet bestod mest af hårdt manuelt arbejde, som landbrug, minedrift, eller skovhugst, men i løbet af den industrielle revolution ændrede de mere avancerede lejre sig til forskellige former for produktion.
Katorgalejer med industrikompleks omkring århundredeskiftet
Det var forbrydere af alle slags der henslæbte tilværelsen i lejrene, men efter straffereformen i 1847 blev det mere og mere almindeligt, at straffe politiske fanger med en tur til Sibirien. Efter Napoleonskrigene var store dele af Polen kommet under det Russiske imperium og titusindevis af utilfredse Polakker blev sendt afsted til Katorga-lejrene. Sibirien har stadig en Polsk minoritet der stammer fra dengang, de såkaldte Sybirak.
Gruppen af kvindelige fanger i leverer vand til fængslet
Ulig koncentrationslejre, så var Katorga-lejrene en del at det normale juridiske system. Rusland var ikke alene om denne form for straf, der også kendes fra de amerikanske Chain-gangs, eller de Britiske straffekolonier i Australien.
En gruppe fanger ankommer til fængslet under eskorte
Fyodor Dostoyevsky tilbragte 6 år i en lejer nær Omsk og beskrev opholdet i bogen ”Dødens Hus.” Det var ganske tydeligt ikke noget for ham:
”In summer, intolerable closeness; in winter, unendurable cold. All the floors were rotten. Filth on the floors an inch thick; one could slip and fall…We were packed like herrings in a barrel…There was no room to turn around. From dusk to dawn it was impossible not to behave like pigs…Fleas, lice, and black beetles by the bushel..”
En grupper nyankommne under bevæbnet vagt
Efter revolutionen i 1917 overtog Bolsjevikkerne det nationale fængselssystem og Katorga-lejrene omdannedes efterhånden til de berygtede Gulag arbejdslejre. Her var forholdene om muligt endnu værre og Aleksandr Solzhenitsyn, der tilbragte 8 år i Gulag øhavet, sammenlignede gerne sit ophold med Anton Chekhovs beskrivelse af de langt bedre forhold i Katorga-lejrene.
I løbet af anden verdenskrig opstår en decideret Katorga-straf, hvor det før havde været del af almindeligt strafarbejde. Katorga-straf var rettet mod tyske krigsfanger og de blev gerne sendt til de absolut værste lejre. Af de 90.000 tyske krigsfanger fra Stalingrad, nåede kun 5000 tilbage til Tyskland – de sidste midt i 50erne.
Navneopråb under lejerkommandantens skarpe blik
