Godt halvvejs mellem Irland og Island, bryder en ubetydelig lille klippe havets overflade. Den er ikke mere end 784 kvadratmeter, men størrelsen til trods, har den sat sindene i kog blandt Irere, Briterne og Danskere i mere end 200 år. Med 430km til nærmeste fastland (Bloody Foreland i Donegal, Irland), er det en af verdens mest isolerede små klippeøer.
Man tror at den Irske munk, sømand og helgen Brendan besøgte klippen i den 6 århundrede, men noget håndgribeligt har man ikke før 1600tallet, hvor den optræder i trykte sømands-historier. Det er dog højst sandsynligt, at Britiske fiskere kendte til klippen mange år før. I 1810 “opdager” HMS Endymion klippen og navngiver den Rockall – der sjovt nok rimer på Fuck-all, hvilket jo er ganske passende. Året efter gør Lt. Basil Hal fra Royal Navy landgang på klippen – første registrerede menneske på Rockall.
Til trods for den ensomme beliggenhed, er det alligevel lykkedes flere skibe at påsejle den lille klippe. Man skulle ellers mene, at når man har et helt ocean at navigerer på, så er det næsten usandsynligt, at man rammer en klippe på 25m gange 30m – not so! Allerede i 1686 forliste et spansk skib på Rockall. De overlevende nårde Irland i en redningsbåd. I 1812 var det kortlægningsfartøjet Leonidas der ramte et rev tæt ved Rockall – et kortlægningsfartøj! Den største ulykke var DFDS damperen SS Norge, der forliste på vej mod New York i 1904. SS Norge var pakket med emigranter og desværre mistede 635 mennesker livet.
Klippen har egentlig intet nationalt tilhørsforhold, da den ligger udenfor nationale søgrænser. Desuden stipulerer De Forenede Nationers sølovgivning, at ubeboelige klipper internationalt farvand ikke kan erklæres for national ejendom. Det har nu ikke forhindret Irland, Danmark, Storbritanien og Island i at gøre krav på klippen. Irerne mener det er deres, fordi den er tættest på Irland. Storbritannien vil have den fordi deres beboelige ø Hirta ligger tættere på end irland – de var også de første på klippen. Danmark repræsenterer Færøernes udenrigspolitiske ønsker og de mener Rockall er en del af den Færøske sokkel.
I 1955 sendte Briterne 4 mand i helikopter til Rockall, for at gøre officielt krav på øen. Kommandanten Desmont Scott tog højtideligt øen i besiddelse for hendes majestæt Dronning Elizabeth den anden, men det blev Rockall altså ikke mere Britisk af.
Union Jack hejses på Rockall under invasionen i 1955
En af grundene til besættelsen i 1955, var Briternes prøveaffyring af det amerikanske Corporal missil, der samme år indgik som Briternes første atommissil. De var bange for, at de stygge Sovjetter skulle spionerer på dem fra Rockall. I 1974 forsøgte Briterne sig igen med en kortvarig besættelse, da de landsatte 2 Royal Marines komplet med skilderhus, i forbindelse med en fotoopgave for militæret.
Talk about a crappy posting!
I 1997 besatte Greenpeace Rockall i 42 dage, i protest mod Britisk olieudvinding (altså ikke på Rockall, men i al almindelighed). Under opholdet boede 4 aktivister i en lille gul kapsel, der var fastgjort til Rockall stejle sider. Den britiske Greenpeace afdeling erklærede Rockall for en mikronation og kaldte det nu uafhængige territorium for Waveland. Den britiske regering skyndte sig at give dem tilladelse til aktionen, hvilket jo samtidig gav dem et halvofficielt ejerskab – ellers kunne deres tilladelse være ligegyldig. Greenpeace installerede et lille soldrevet fyrtårn, der stadig kan ses hvis man kommer fordi Rockall om natten.
Der har i det sidste årti været adskillige ekspiditioner til Rockall og de næste 2 år skull der være flere på vej. Regeringerne holder stadig konferencer og møder om Rockall’s tilhørsforhold. Det sidste møde var i København i 2007, men det løste ikke stridighederne. I mellemtiden er Rockall blevet sådan lidt populær blandt extremturister og nu hvor gud og hver man har været på Mount Everest, så er det jo lidt cool, at have været på Rockall. Der her indtil videre ikke været flere end 53 personer på Rockall
NOTE: I 1971 blæste Storbritaniens Royal Engineers af uransagelige årsager toppen af Rockall.
