Indtil midten af 1500tallet brugte de engelsktalende ordet ”girl” som en generel betegnelse for børn. Hvis der skulle gøres opmærksomt på kønnet, anvendte man ”knave girl” om drenge og ”gay girl” om piger. Ordets oprindelse er ukendt, men man anser det for sandsynligt, at det kommer af det gamle nedertyske ord ”gör”, der heller ikke var kønsbestemt.
Ordet ”boy” var derfor heller ikke oprindeligt anvendt om en dreng, men om en tjener, eller en person der var af lav stand. Britiske imperialister brugte ofte ordet om deres tjenestefolk i kolonierne helt op til moderne tid.
Sjovt nok er den nu nærmest universelle farvetildeling ”blå til drenge og lyserød til piger”, heller ikke særlig gammel. Helt indtil 1940 var det faktisk den modsatte vej. Blå blev anset for mere delikat og derfor mere egnet til piger, hvorimod lyserød blev anset som en stærk og beslutsom farve. Det bør måske også bemærkes, at jomfru Maria næsten altid er afbilledet i blåt.
I 1918 skrev det amerikanske kvindemagasin ”Ladies Home Journal”:
“There has been a great diversity of debate on the subject, but the generally accepted rule is pink for the boys, and blue for the girls. The reason is that pink, being a more decided and stronger colour, is more suitable for the boy, while blue, which is more delicate and dainty, is prettier for the girl.”
The pink Boy af Thomas Gainsborough - ca 1770
