22. november 1959 begyndte et nyt (muligvis det første) kapitel i socialistisk børne-tv. Den Østtyske station Deutscher Fernsehfunk (DFF)sendte nemlig det første afsnit af “Unser Sandmännchen“. Et Tv dukketeater de skamløst havde stjålet fra den Vesttyske station Sender Freies Berlin (SFB), der året før havde udsendt børneprogrammet “Das Sandmännchen“.
Programmet var en lille 10 minutters godnathistorie til Østtysklands børn, med den Ole Lukøje inspirerede Sandmännchen som hovedperson. Historierne afspejlede børns liv i Østtyskland, hvilket sjældent var forskelligt fra resten af Europa, men faktisk kan man læse meget om den Østtyske stat gennem historierne. Så meget, at Norsk Tv i 2005 lavede en dokumentar om fænomenet der hed ”Sandmann – Historien om en sosialistisk supermann”. Her følges Østtysklands ”Rise and Fall” gennem Sandmännchen-udsendelserne.
Sandmännchen i multikulturelt selskab engang i 1980erne
Modsat de østtyske seere, så rejste Sandmännchen en hel del. Faktisk var rejser og fartøjer af forskellig art en fast bestanddel af programmet og den lille dukke fløj både ballon, cyklede, roede, skøjtede, kørte bil og motorcykel, samt fløj en tur til den Sovjetiske rumstation Salyut 6 med Soyuz 31 opsendelsen – i øvrigt i følgeskab med den Sovjetiske dukke ”Mascha”.
Kosmonaut kammerat Sandmännchen ombord på Salyut 6
Sandmännchen kørte over skærmen i næsten hele den østtyske stats levetid (1949-1990) og overlevede suverænt statens fald. Der er indspillet godt 40.000 episoder (både øst og vesttysk), så er en travl herre og der har faktisk været 50 forskellige Sandmännchen-dukker. Hans popularitet overlevede som sagt genforeningen og siden begyndelsen i 1959, har der efter sigende kun været 3 aftner, hvor børnene skulle gå i seng uden deres elskede Sandmännchen – 2 gange ved DDR lederes død og en særlig Berlin genforeningsdag, hvor der blev sendt live fra Berlin i 24 timer.
Sandmännchen ankommer i varmluftballon
I dag er det lille socialistiske sandmenneske blevet et ikon på det Østtyskland vesten sjældent så. Det hele var nemlig ikke Check-point Charlie og schæferhunde, for når man ikke blev beskudt af grænsevagter, så var der faktisk også en hverdag i DDR, en hverdag der for mange mennesker slet ikke var så slem, som vi her i vesten gik og troede. Unser Sandmännchen er blevet Ostalgie – savnet af den særlige DDR kultur der forsvandt ved genforeningen.
Det er noget jeg tit har tænkt på. Østtyskland var sådan et tegneserie land på en eller anden måde.
Et socialistisk fantasi foster som blev virkelighed og hverdag for Østtyskerne og som en dag bare var fordampet !! en fascinerende historie.
Ja, DDR var lidt af et Stalinistisk Disney World, men livet i Østtyskland var ikke så slemt som vi forestiller os. De fleste havde tilpasset sig forholdene og havde et fornuftigt liv under den påtvungne kultur. Da styret faldt, forsvandt hele det opdyrkede kulturelle og sociale aspekt af DDR også – må vitterligt have været som at vågne af en drøm, for både godt og dårligt.