En travl moderne storby som New York, bliver normalt næsten betragtet som et rovdyr, der fortærer enhver der ikke har mandshjerte og overlevelsesinstinkt til at klare strabadserne. Men hvad sker der, hvis man sætter det mest hjælpeløse og sårbare ”væsen” løs i de nådesløse ”Mean Streets”.
Den amerikanske kunstner og designer Kacie Kinzer, besluttede sig for, at se hvordan storbymennesket ville reagerer i samspil med en ukendt entitet. Ville deres medmenneskelighed strække sig til en hjælpeløs pap-robot alene i verden?
Kinzer byggede en flok meget simple ”robotter” der grundlæggende ikke kunne andet, end at køre i en lige linje. De små robotter var udstyret med et lille flag, hvorpå Kinzer havde skrevet deres destination. Robotterne var 100% afhængige af menneskelige interaktioner, hvis de skulle nå deres destination. Kinzer håbede venlige New Yorkere ville læse det lille flag og hjælpe pap-robotterne gennem livet. Skabningen kaldte hun en ”Tweenbot”.
Givet Tweenbotternes sårbarhed og det forholdsmæssige uendelige bylandskab, var forhåbningerne ikke for store. Det var mere sandsynligt, at de små Tweenbotter ville forsvinde og rådne op, uden nogensinde at nå deres destination. Der var ingen sporingssystemer i Tweenbotterne, så Kinzer måtte selv følge efter på afstand, når hun skulle dokumenterer deres rejser.
I løben af nogle måneder udsatte Kinzer et stort antal Tweenbotter. Hver især blev frigivet på et nyt steder og de havde alle forskellige destinationer. I starten flugte hun efter hver enkelt Tweenbot, for at se hvordan rejsen forløb, men efterhånden voksende hendes tillid til New Yorkerne. Hver gang en Tweenbot var strandet i et lille hul, eller sad fast under en parkbænk, var der altid en der hjalp dem på rette vej. Ofte sendte hjælperne Tweenbotten i den modsatte retning, hvis den umiddelbare vej mod målet, syntes at være for farlig. De forlod sig åbenbart på, at en anden hjælpsom sjæl, ville rette Tweenbotten mod destinationen, når den nåede et sted, hvorfra rejsen virkede mindre farefuld.
Kinzer kalder tweenbotterne for menneskelig assisteret teknologi, fordi de er uhjælpeligt afhængige af menneskelig empati for en antropomorf papkasse på hjul og deres villighed til at hjælpe den lille smilende Tweenbot. Vel og mærket i en tid og en by, hvor mange, efter 11 september, stadig har terrorisme i tankerne.
Indtil videre har alle Tweenbotter nået deres destination – længe leve menneskeligheden.
Meget interessandt eksperiment, og et eller andet sted betryggende.