København har været befæstet siden sine tidligste dage. Da voldene faldt i 1850erne, var det enden på mindst 800år som lukket by, hvor al trafik ledtes gennem byportene. Den oprindelige fiskerby lå formegentlig i et område indrammet af Vestergade, Mikkel Bryggersgade, Gammeltorv/Nytorv og Løngangstræde, der dengang var strandlinjen. Området udenfor byens palisader, var sandsynligvis anvendt til både agerdyrkning og afgræsning af kvæg. Kysten var en fugtig strandeng ud til et lavvandet stræde mellem sjælland og amager, hvor slotsholmen var den største af mange småøer.
Det er usikkert hvor længe området har været beboet, men eftersom området ligger godt og beskyttet, så har det nok været beboet længe. Man har gjort arkæologiske fund, der viser tegn på menneskelig aktivitet omkring 6000 år tilbage i tiden, men det har nok ikke været permanent beboelse. København omtales første gang i 1043, hvor Knytlingasagaen omtaler, at Svend Estridsen (senere konge af Danmark) flytter til byen Hafnæ (Havn). Man ved fra udgravninger, at allerede denne tidlige by var befæstet med både vold og grav.
København cirka 1500, med den ældste by indrammet nederst til venstre
Som bekendt fik biskop Absalon byen foræret omkring 1186, men havde på daværende tidspunkt allerede bygget en borg på slotsholmen, hvor Københavns slot lå i mange år og Christiansborg sidenhen opførtes. I kælderen under Christiansborg kan man besøge ruinerne af Absalons oprindelige fæstning. Nogenlunde samtidigt med Absalons borg, eller indenfor den næste generation, får byen den form vi kender fra middelalderbyen og i 1290 opføres et vold og forsvarsanlæg, med tårne og palisader.
Absalons borg kunne have set således ud omkring 1200 (efter bytegnet)
Med beskyttelse fra borgen voksede Havn stødt. Byen havde mange købmænd fra nær og fjern og omtales efterhånden som ”Kaupmannahafn”: Købmandshavnen. Udover de nye forsvarsværker bygges i 1200tallet de 4 ældste kirker: Vor Frue, Skt. Petri, Skt. Klemens og Skt. Nikolai. Desuden opføres Gråbrødreklostret og hospitalet Helligåndshuset, hvoraf det sidste faktisk eksisterer endnu, som en del af Hellikåndskirken. Disse bygninger var alle udenfor den oprindelige vold og må ses som et tegn på, at denne vold ikke længere ansås for en vigtig del af byens forsvar.
Midt i 1300tallet indtager Hanseaterne København og nedriver den gamle borg sten for sten, ligesom byens volde og tårne lider en tilsvarende skæbne. Umiddelbart efter opførers der dog en ny borg på stedet og denne kendes i historien som Københavns slot. Denne bygning holdt lidt længere end den foregående og var kongeslot indtil 1700tallet, hvor hele Europa efterhånden grinede af Danmarks usle gamle middelalderborg. Derfor rev man den gamle rønne ned og byggede et nyt prangende slot i 1730: Christiansborg Slot.
Model af Københavns Slot omkring 1500
Udover selve byborgen forbedrede man også de omkringliggende fæstningsværker i 1300 og 1400tallet. I midten af 1400tallet omtales en decideret bymur og det må formodes, at denne er opført i sten, som var blevet standarden på det tidspunkt. Befæstningsmuren løb langs de nuværende Gothersgade, Nørre Voldgade og Vester Voldgade. Der var opført flere tårne langs muren, hvoraf navnene på Kattetårn, Hanetårn, Kringlen, Smørhætten og Løvetårn kendes fra samtidige kilder. Det berømte Jarmers Tårn ved hjørnet af Vestervold og Nørrevold omtales ikke før 1529, men har sandsynligvis også været en del af befæstningens 11 oprindelige tårne. Jarmers Tårn er det eneste tårn fra middelalderfæstningen der eksisterer endnu.
Resterne af Jarmers Tårn ved Nørre Voldgade
NOTE: Historien om Jarmers Tårn er faktisk længere end nævnt i posten. Egentlig går den tilbage til 1259, hvor den vendiske fyrst Jaromar i 1259 brød gennem volden på dette sted. Den strækning af forsvarsværket fik siden navnet Jarmers Gab. Da man byggede et tårn omkring 1500, beholdt man navnet. Man genopdagede Tårnet da man fjernede voldene i 1884. Det er faktisk mange der forveksler tårnet med det mere kendte “Blåtårn”, men Blåtårn var en del af Københavns slot og forsvandt sammen med slottet. Forvekslingen skylder muligvis, at Leonora Christina skrev biografien ”Jammersminde”, under sit 22årige ophold i Blåtårn.
Se historien om Jarmers tårn kendte jeg ikke så tak for den.
Hej Jesper, historien om Jarmers Tårn er faktisk længere. Egentlig går den tilbage til 1259, hvor hvor den vendiske fyrst Jaromar i 1259 brød gennem volden på dette sted. Den strækning af forsvarsværket fik navnet Jarmers Gab. Da man byggede et tårn omkring 1500, beholdt man navnet. Man genopdagede Tårnet da man fjernede voldene i 1884.
Det er faktisk mange der forveksler tårnet med det mere kendte “Blåtårn”, men Blåtårn var en del af Københavns slot og forsvandt sammen med slottet.