Efter Chernobyl katastrofen i april 1986, brugte sovjetunionen umådelige kræfter på oprydning i det forurenede område. Katastrofens omfang kan være svær at overskue, men grundlæggende skyldes det en kædereaktion i kraftværkets reaktor nr. 4, der udløste en gigantisk dampeksplosion og senere en kemisk eksplosion fra undsluppet brint. Reaktorbygningen blev ødelagt af de to eksplosioner og selve kernen blev frilagt.
Store mængder af radioaktive partikler spredtes fra reaktoren og den blotlagte kerne antændte de 1700 ton grafit reaktoren anvendte som moderator. Røg fra det brændende grafit øgede koncentrationen af radioaktive partikler der spredtes fra Chernobylværket.
Umiddelbart efter ulykken ankom det lokale brandvæser og påbegyndte en ulige kamp mod den brændende reaktor. Strålingen var i de områder kraftig nok til at være dræbende efter få minutters omhold. Brandmændene blev ikke oplyst om de faktiske forhold og alle 40 døde kort tid efter katastrofen.
Branden blev endelig slukket 10. Maj 1986 og det blev besluttet at indkapsle reaktor nr. 4 i en armeret betonkappe. Derudover skulle uendelige mængder af maskineri og byggematerialer fragtes ud og ind af området.
Et særligt korps af næsten 800.000 ”Kuratorer” arbejde i Chernobylværkets brokker under oprydningen. Korpset bestod af atomkraftværkets personale, civilforsvaret, læger og sygeplejersker, konstruktionsarbejdere til indkapsling af reaktor nr 4, værnepligtige soldater og andet militærpersonale, samt en stor gruppe kulminearbejdere, med ekspertise i udpumpning af vand fra skakter og tunneller, til at holde vand fra brandslukningen fra at blande sig med grundvandet.
Oprydningen varede indtil 1992 og selvom reelle tal syntes at undvige forskere i katastrofen, så kunne man allerede i 1996 bedømme antallet af døde ”kuratorer” til 25.000. I følge en senere opgørelse fra Chernobyl organisationen, der varetager Kuratorernes interesser, er tallene i dag 60.000 døde og 165.000 invalide.
Folkene er i dag spredt over sovjetunionens tidligere stater, men deres værktøj og maskiner står opmagasineret tæt i katastrofeområdet som et minde om deres indsats. De fleste afgiver stadig en stråling på 10-30 røntgen i timen. Ikke nok til at slå dig ihjel, men nok til en seriøs gang tømmermænd.










Hey!
vil bare lige sige at jeg nyder din blog – fantastisk billedmateriale – og gode historier! Keep em coming.
Hej Fan!, det er jeg da oprigtigt glad for at høre. Der er jo ikke så mange comments herinde, så når der endelig dukker en op, så giver det en dejlig fornemmelse af, at der faktisk er nogle der læser bloggen. Bloggen skal nok blive ved lang tid endnu, så forsæt du bare med at kigge forbi.