Så nåede steampunk.dk sin 6 måneders fødselsdag. Det er egentlig gået forholdsvist stærkt og vi har været temmelig vidt omkring på den tid – helt til månen faktisk. Kvaliteten af posterne har nok svinget lidt, men størstedelen har jog om ikke andet selv været tilfreds med. Selvom rumfarten har været i overvægt, så er det på rimeligvis lykkedes at fordele posterne ud over godt 10 af steampunks 21 kategorier. De mest anvendte 10 kategorier må derfor siges at dække steampunk.dk’s egentlige indhold; nemlig en blanding af historie, teknologi, billeder og almenviden – tilføjet enkelte nyheder og en smule steampunk.
Google analytics viser, at vores besøgsstatistik fordeler sig på følgende numre:
Poster: 555
Besøg: 5420
Unikke besøg: 4138
Pageviews: 9995 (hvorfor havde vi dog ikke bare 5 mere)
Besøgene fordeler sig på 55 lande, hvoraf Danmark har den absolutte førsteplads med 4933 besøg. Der har været et enkelt besøg fra Maldiverne, så jeg må hellere personligt gengælde besøget her i vinter. Vi har mystisk nok også haft besøg fra en (not set) nation, men vi har jo også haft poster om både nummerstationer og Menwith.
Min ynglingsstatistik (vi har vel alle en ynglingsstatistik) er keyword elementet, hvor man kan se hvilke søgeord, der har bragt besøg til steampunk.dk. Naturligvis er det forskellige kombinationer/variationer af ”steampunk”, der har bragt flest forbi siden, men noget overraskende ligger ”evony” på andenpladsen med 171 besøg. Det er posten ”RTS nu med mere erotik” der har lokket ”evony” folk på besøg. Den har også fået flest ratings, med størstedelen på 9 og 10, men et par mopsede Evonyspillere efterladt et 1tal.
Derudover har artiklen med sæbekassebiler trukket en del besøg, gennem forskellige søgefraser med ”sæbekassebil”. Det tyske kæmpehotel Prora, har også trukket en del feriesøgende mennesker herind.
Juli måneds Apollo tema har også været en succes, med 55 direkte Apollo-relaterede besøg, samt forskellige kombinationer ef ”Eagle”, ”Armstrong”, ”månelanding” osv. Endnu en overraskelse er den præcise søgefrase ”sænke slagskibe”, der har bragt 30 besøg til siden. En anden søgefrase er ” http://www.steampunk.dk/ ”, der som bekendt er den bloggens URL og bedre anvendt i browserens adressebar.
Mine absolutte ynglings søgefraser var:
- ”hvor langt er der rundt om saturn i diameter”
- ”en film hvor en trucker kidnapper hans kone”
- ”hvad hedder sangen med get on the highway”
- ”hvornår blev sæbekassebilen opdagede ”
- ”jeg vil ha jeg vil ha”
- ”rumskibet der første gang landede på månen med amstrong ”
- ”stalin blandet med gæt hvem ”
Steampunk.dk vokser ganske støt og herfra ser vi ingen grund til at stoppe skriveriet. Vi er på nuværende tidspunkt oppe over 40 daglige besøg, men runder på gode dage de 60. Derfor ser vi frem til endnu 6 måneder med underlige og forhåbentlig interessante poster om alverdens besynderlige ting.
God læselyst
Admin





“stalin blandet med gæt hvem”
Jeg ville give gode penge for at vide, hvad der lå bag den søgefrase 🙂
Hej Janus,
Jeg har selv undret mig over det og det var såmænd før denne post: http://www.steampunk.dk/?p=6188
I øvrigt har jeg kun medtaget de stuerene søgefraser 🙂
Jeg hygger mig næsten lige så meget over google analytics, som jeg hygger mig med steampunk.dk skriverier…
Admin
Dejligt at høre skriverierne fortsætter, der er ikke mange steder på nettet hvor man finder så god underholding som her. Godt afbræk fra studierne! Så mange mange tak!
Hej Sron,
Hyggeligt at se du stadig kigger forbi og stadig finder det underholdende.
Men pas nu dit studie 😉
Admin