Las Vegas dalen blev opdaget i 1829, hvor en mexicansk karavane på vej til Los Angeles snublede over stedet. Der var ikke meget vand i Nevadas ørken, så da området var forholdsvist grønt, navngav de det Las Vegas: Engene på spansk. De første 100 år af områdets historie udspillede sig som et langtrukkent landbrugsdrama med vandrettigheder som det centrale tema.
I 1848 endte den Mexicansk-amerikanske krig med et gevaldigt nederlag til mexicanerne, der samtidig kostede den mexicanske stat 42 % af deres territorium. Primært var det landområderne i det nuværende sydvestlige USA, der måtte afstårs: Californien, New Mexico, Arizona, Utah og Nevada.
Gennem den sidste halvdel af 1800tallet, var der enkelte forsøg på bosættelse i området, men det var sjældent mere end midlertidige handelsposter, eller militære forlægninger. Mormonerne der dengang flokkedes til Utah, byggede et fort i Las Vegas dalen, der kunne beskytte de vandrende på vest mod øst ruten (den mest almindelige Mormon rute gik øst mod vest). I 1885 tilbød staten jord i Nevada for godt 300$ pr kvadratkilometer, hvilket var en ganske god pris, der trak en del farmere til området. Indtil 1905 var Las Vegas således mere et stort område med landbrug, end en egentlig by.
Las Vegas i slutningen af 1800tallet - new dealer to table 1
Efter århundredeskiftet opstod den egentlige by Las Vegas, da man begyndte at udlægge vandrør, så folk ikke længere behøvede at bo i umiddelbar nærhed af brønde, eller floder. Byen blev fast stoppested for vogntogene der dengang bragte fragt mellem staterne. I 1905 kom jernbanen, der også behøvede vand til kedlerne og Las Vegas var nu en vigtig stationsby i ørkenen – faktisk blev byen grundlagt i maj 1905, selvom både navnet og beboerne allerede eksisterede.
Fremont Street downtown i omkring grundlæggelsen af Las Vegas
Nevadas mange sølvminer bragte penge og mennesker til ørkenbyen, der voksede og skabte det selvstændige Clark County, som blev områdets administrative betegnelse. I mange henseender er Clark County egentlig Las Vegas. Besynderligt nok var en af Clark Countys første legislative beslutninger at forbyde enhver form for hasard spil – man måtte ikke engang slå plat eller krone om en bajer.
Las Vegas i 1915 – ville du investerer?
Da Præsident Herbert Hoover i 1930 underskrev aftalen om opførelsen af Boulder Dam (der senere skiftede navn til Hoover Dam), udløste han en bølge af forandringer, der ændrede den lille ørkenby for altid. Allerede i 1931 var byen vokset fra 5000 indbyggere til 25.000, på grund af de mange arbejdspladser ved dæmningskonstruktionen. Mange arbejdssøgende rejste forgæves, men returbilletter var der ikke altid råd til, så udover de faktiske arbejdere, slog de tilrejsende sig ned i Las Vegas og håbede på bedre tider.
Bygningsarbejderne var naturligvis mest mænd. Hårdtarbejdende mænd, der søgte underholdning og adspredelse i deres sparsomme fritid. Las Vegas åbnede snart sine første teatre og da spilleforbuddet blev hævet i 1931 åbnede også de første kasinoer – startskuddet til det nuværende Las Vegas var afgivet.
Cowboys ved Apache Kasino i 1940
Under anden verdenskrig åbnede det amerikanske militær en række øvelsesområder i den mennesketomme ørkenstat. Nellis Air Force Base ganske tæt på Las Vegas, startede sine dage som skydeterræn for US Army Air Corps. Soldater på orlov strømmede til byen og El Rancho Vegas, der første hotel på the Las Vegas Strip, åbnede dørene i april 1941. Byen åbnede også nye kasinoer og natklubber i krigsårene, hvilket som en magnet tiltrak den mere lyssky del af det amerikanske forretningsliv – den organiserede kriminalitet og karakterer som Bugsy Siegel og Meyer Lansky.
Det nye Las Vegas voksede frem under anden verdenskrig
Efter krigen var Las Vegas forretningsliv næsten udelukkende i hænderne på den amerikanske mafia. Hotelkomplekser som Sahara, New Frontier, The Fremont, Nevada Club og Sands, var drevet af underverdenen. Selve Amerika var inde i en fantastisk optur, hvor arbejde og penge på det nærmeste hang på træerne. Krigsgenerationen var blevet vant til at rejse og Las Vegas forstod at tilbyde mere end hasardspil. Afslapning og underholdning var i starten af 50erne blevet en handelsvare som Las Vegas forstod at omsætte.
Få år senere var Vegas underholdningscentrum for den besynderlige mandsdominerede 50er kultur, hvor Frank Sinatra, Dean Martin, Sammy Davis Junior og resten af ”the Rat Pack” holdt hof på Sands hotel. Mændene udgav sig for velhavende festaber: a mans man, og en kvinde var en ”Bird”, en ”Doll”, eller en ”Broad”, der pyntede omkring pølen.
The Rat Pack underholder på Sands
Poolbabes i slutningen af 1950erne
50erne kastede også en mere dyster skygge over Las Vegas. 27. Januar 1951 detonerede U.S. Atomic Energy Commission den første af over 100 atombomber i bekymrende afstand fra byen. Las Vegas tog dog eksplosionerne som en oplevelse og glædede sig over til mange soldater, der var ankommet i forbindelse med atombombesprængningerne. Helt ind i 1960erne blamerede Las Vegas sig med titlen af atomby og serverede Atomic Cocktails på hotellernes tage, så gæsterne kunne nyde de flotte paddehatteskyer.
En prøvesprængning oplyser nattehimlen i 1955
Las Vegas har haft sin andel af excentrikere, men ingen var mere besynderlig end multimillionæren Howard Hughes. Oprindeligt havde Hughes besøgt Desert Inn hotellet i 1966, men da der opstod problemer omkring hans ophold (han nægtede at forlade sit værelse), endte det med at Hughes købte hotellet. De næste 10 år opkøbte han jord og bygninger hvor han kunne komme af sted med det og blev hurtigt en af byens mægtigste forretningsmænd. Hughes spillede en central rolle i moderniseringen af Las Vegas og i særdeleshed i forbindelse med bekæmpelse af mafiaen.
Med Howard Hughes i spidsen begyndte Las Vegas at blive pæn. Sidst i 1960erne var den sidste rest af gangstervælde og Wild West fjernet og amerikas familier begyndte at komme til byen på ferie. Overalt byggede man hoteller og hvor der ikke var plads, rev man de gamle hæderkronede etablissementer ned og opførte nye gigantiske bygninger med 1000vis af værelser.
Turistøkonomien tiltrak arbejdere fra hele Amerika og med 1,8 millioner indbyggere er Las Vegas nu den 28ende største by i USA. Et mega-resort med over 140.000 værelser og tusindvis af kasinoer, restauranter og underholdningsetablissementer af enhver karakter.
Las Vegas Strip anno 1952 - sun, sand and nothing
Samme strækning i 2009 - Lights, glitz and shit
