I november 1975 udløste Orlogskaptajnen Valery Mikhailovich Sablin en af den røde flådes mest spændte øjeblikke, da han gjorde mytteri på missilfregatten Storozhevoy i østersøen og sejlede den mod Leningrad.
Sablin var ellers en respekterer officer og medlem af det sovjetiske kommunistparti. Han var bare smågnaven over, at sovjetunionens originale leninistiske politik var forsvundet og ifølge hans mening, blevet afløst af et hyklerisk pampervælde, der havde opgivet revolutionens idealer.
Sammen med en håndfuld medsammensvorne lykkedes det at overtage kontrollen med Storozhevoy og låse skibets øvrige officerer inde i officersmessen. Det lykkedes dog en officer at undslippe fangenskabet og underrette myndighederne via radio. Myndighederne var ikke imponeret.
Sablin havde håbet at starte en politisk revolution i sovjetunionen, men allerede inden skibet nåede halvvejs til Leningrad, havde 10 bombefly og 9 krigsskibe ham under tæt bevogtning. Leonid Brezhnev gav ordre til at sænke Storozhevoy , hvis der ikke var anden udvej. Han var dog ikke helt sikker på, at den Røde flåde ville sænke deres eget skib, eller dræbe deres egne uskyldige sømænd, så han fik opsendt en gruppe Yak-28 bombefly fra flyvevåbnet som backup. Efter flyene havde droppet bomber rundt om Storozhevoy, blev skibet bordet og Sablin, samt de andre mytterister, overgav sig uden yderligere komplikationer.
I maj 1976 blev Sablin stillet for en militærdomstol, der dømte ham for ”Forræderi mod moderlandet”. En forbrydelse der normalt gav en 15årig fængselsstraf. Sablin var dog ikke så heldig og 3. August 1976 blev han henrettet. Hans højre hånd under mytteriet, Alexander Shein, blev idømt 8 års fængsel, mens de øvrigt mytterister blev frigivet.
Historien blev, med vanlig sovjetisk hemmelighedskræmmeri, forvasket som et afhopningsforsøg, hvilket man troede på i vesten indtil sovjetunionens fald, hvor den virkelige historie kom frem. Tom Clancy’s bog ”The Hunt for Red October” er inspireret af hændelserne, men bygger som bekendt på historien om en afhopper.
Før sin død skrev Sablin et afskedsbrev til sin søn, hvori hans revolutionære bevægelsesgrund kommer klart til udtryk:
“Trust the fact that history will judge events honestly and you will never have to be embarrassed for what your father did. On no account ever be one of those people who criticise but do not follow through their actions. Such people are hypocrites – weak, worthless people who do not have the power to reconcile their beliefs with their actions. I wish you courage, my dear. Be strong in the belief that life is wonderful. Be positive and believe that the Revolution will always win.”





