Moskovskiy Kreml, herhjemme bedre kendt som Moskva Kremlin, eller simpelthen bare kremlin, er et befæstet kompleks på Moskva flodens sydside. Arkæologiske udgravninger har vist, at området omkring den berømte fæstning har været konstant beboet siden 2000 år fvt, hvor stenalderfolk levede lange flodens bred. Det var dog først senere, at Moskvas Borovitskyhøj (en af byens 7 høje) rigtig kom til deres ret.
I det 11 århundrede bosatte Vyatichistammen sig langs floden og byggede en befæstet by på Borovitshyhøjen. Denne bosættelse blev med tiden til Moskva og fæstningen udviklede sig til Kremlin. Indtil det 14 århundrede gik den dog under navnet Moskvas Gorod. Et ord der betyder fæstning på datidens slaviske sprog. Navnet kremlin er benyttes første gang i 1331. Det er lidt usikkert hvor ordet stammer fra, men det kom til at stå for befæstede bygninger, citadeller, borge og fæstninger i historiske russiske byer. Der er derfor mange kremlin’er: Smolensk Kremlin, Novgorod Kremlin osv.
Smolensk Kremlin - Ruslands største Kremlin
Da ærkebiskoppen Peter omkring 1330 flyttede sit hovedsæde fra Kiev til Moskva, forstærkede man den eksisterende fæstning med et bygningsværk i sten (den hidtidige havde været af egetræ). Samtidig byggede man Frelser katedralen og andre kirker i nærheden, men kun Frelser katedralen overlevede til vor tid, hvor Stalin besluttede sig for at sprænge den i luften – den blev dog genopført i 1996-2000.
Omkring 1366 genoptog man befæstningsarbejdet og lagde fundamentet til de mure der i dag omgiver Kremlin. Den nye fæstning var opført helt i sten og var for datiden et formidabelt forsvarsanlæg. I 1380erne modstod den en belejring fra Genghis Kahns efterkommer Tokhtamysh, der nok viste hvordan man knækkede en belejret by. Moskva Kremlin kunne han dog ikke knægte.
Kremlin på Ivan den Stores tid
Da Ivan den Store i slutningen af 1400tallet fik fingrene i Kremlin, inviterede han en bunke Italienske renæssancearkitekter til byen og udbyggede fæstningen med mere tidssvarende paladser. Desuden opførtes Kremlins 3 katedraler. Murene og mange af Kremlins nuværende bygninger stammer fra Ivan den Stores byggearbejde.
Ivan den Frygtelige, Ruslands første tsar, kom til magten, skulle bedstefars paladser naturligvis renoveres, ligesom han byggede en række nye paladser, til den store administration det nye Tsarembede medførte. Kremlin var på dette tidspunkt nærmest en by for sig selv og gik under navnet Kremlenagrad.
Kremlin vedblev at være imperiets hovedsæde indtil 1682, hvor et oprør blandt Moskovitterne fik Tsar Peter den Store til at flygte skrigende fra stedet. Han blev aldrig helt tryk ved at befinde sig blandt de oprørske Moskovitter, så i 1690erne flyttede han hoffet til Sankt Petersborg, der blev Ruslands nye hovedstad.
Selvom Moskva Kremlin vedblev at fungerer som kroningssted for Ruslands Tsarer, så var det først da Katharina den Store besluttede at flytte tilbage til Moskva, at Kremlin igen blev hovedsæde for Tsar dynastiet. Katharina ville naturligvis udbyggede sit nye hjem med tidens bombastiske nyklassiske bygninger. Hun hyrede derfor Vasily Bazhenov, der fremstillede en række tegninger for det nye Kremlin. Under arbejdet nedrev man mange tidligere bygninger, men det var naturligvis alt sammen i fremskridtets ånd. Da man havde forberedt området til Bazhenovs nye bygninger, løb projektet tør for penge og Kremlin henlå som en byggeplads i mange år.
Da man endelig havde fået genopbygget det meste af Kremlin, indtog Napoleon 2. september 1812 den berømte fæstning. Fornøjelsen var dog kortvarig, for allerede 11. oktober genindtog russerne deres Kremlin. Napoleon blev pisse sur og beordrede hele molevitten sprængt i luften. Heldigvis slukkede et kraftigt regnvejr de fleste antændte lunter, men store dele af fæstningen forsvandt dog ved Napoleons hærværk. Da krigen var ovre begyndte genopbygning og i 1819 stod et nyt Kremlin klar.
Napoleon stikker Moskva i brand i 1812
I løbet ad resten af 1800tallet gennemgik Kremlin nogle mindre ombygninger, hvor man rev ældre bygninger ned og byggede nogle mere tidssvarende. Blandt andet blev storpaladset og arsenalet opført i denne periode, men ellers skete der ikke meget før efter revolutionen i 1917.
I 1918 flyttede den Sovjetiske regering statsadministrationen fra Petrograd til Moskva. Lenin valgte ydmygt at slå sig ned i senatbygningen, hvor hans værelse i dag et museum. Stalin var også glad for Kremlin, selvom han var knap så fornøjet over stedets forbindelse til Tsar dynastiet. Derfor fjernede han tårnenes gyldne ørne, et tegn på imperiet, og satte i stedet en række Кремлёвские звёзды (Kremlin Stjerner), på over 3m i diameter, af rubinfarvede ædelsten. De er dog nu udskiftet med erstatninger af glas.
Under hele sovjettiden fortsatte Kremlin sin rolle som regerings og administrationskompleks. Man byggede, som alle andre brugere, om på stedet og åbnede endda i 1961 et lille museum, der i dag bestyres af Yuri Gargarins datter Elena gargarina.
I dag er Kremlin fortsat hovedsæde for den russiske regering og fæstningen er efterhånden så intimt forbundet med Sovjetisk politik, at studier af denne periodes politik går under navnet ”Kremlinology”
Moskva Kramlin og den røde plads er optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste.
