Danmarks Rigsvåben, eller Statsvåben, er det kendte gyldne skjold med 3 blå løver og 9 røde hjerter (der officielt betegnes søblade). Rigsvåbnet kendes helt tilbage fra Knud 6. der anvendte det omkring 1194. Dengang vendte løverne dog ansigtet mod beskueren. Noget man senere opdagede var det heraldiske kendetegn på en leopard og derfor ændrede i 1819, så de nu kigger fremad som rigtige løver skal.
Det ældste rigsvåben med leopardløver
Skjoldet som staten benytter i dag, var faktisk tidligere omtalt som det ”lille rigsvåben”, idet et langt større rigsvåben også benyttedes indtil 1959 hvor det omkategoriseredes til et symbol på kongehuset. Dette såkaldt Kongevåben er en langt mere kompliceret affære, som vi skal kigge lidt nærmere på her, da det også giver forklaringen på vores faktiske rigsvåben.
Kongevåbnet er meget nyere end Rigsvåbnet. Det kan spores tilbage til Frederik 6. Der i 1819 lod sig rive med, da han skulle lave lidt om på vores gamle hæderkronede våben. Det har gennemgået nogle fornyelser, men forblev i store træk det samme indtil 1972.
Selve skjoldet er kvadreret af et sølvfarvet kors med rød kant (indenfor heraldik er sølv og hvid ombyttelig). Det første felt indeholder Danmarks våbenmærke med 3 kronede løver og 9 hjerter som beskrevet ovenfor. Felt nummer 2 indeholder Sønderjyllands våben, med 2 ukronede løver. Det tredje er lidt mere kompliceret, da det er en samling af andre våben. De 3 kroner, der officielt omtales som et symbol på Kalmarunionen, er faktisk det svenske rigsvåben, som vi tilkæmpede os retten til i en krig med den svenske konge Erik 14. Vi har dog lovet ikke at omtale symbolet som et tegn på Danmarks overherredømme over Sverige. Det kan dog nemt ses sådan, her et par dage efter en vigtig fodboldsejer (1-0 i Parken 10/10 2009). Desuden indeholder kvadratet en isbjørn som symbol på grønland, en vædder fra Færøerne og en Islandsk falk. Fjerde felt indeholdt en Gylden lindorm for Venderne og en ukronet blå løve med hjerter for Goterne.
Det midterste lille skjold repræsenterede 5 tidligere besiddelser (Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Delmenhorst), samt de Oldenborgs bjælker. Bjælkerne burde faktisk være fjernet da det Oldenborgske dynasti uddøde med Frederik 7, men Christian 9, der var af Glücksburg, overtog dem.
Det store Rigsvåben fra 1903
Omkring selve skjoldet ses to vildmænd som skjoldholdere. Vildmændene er også fra Oldenborg-dynastiet, men er som bjælkerne blevet overtaget af Glückburg-dynastiet. Desuden er skjolder behængt med både Dannebrogordenens og Elefantordenens ordenskæder. Hele dynen er omgivet af en hermelinsforet kongekåbe og kronet med Christian 5.s krone. En lukket enevældskrone, modsat de åbne valgkroner på rigsvåbnets løver – engang valgte vi vores kongelige.
Tidligere anvendte en lang række statslige myndigheder det store Rigsvåben, men i 1959 overgik det som sagt til kongehuset, der dog tillader brugen ved livgarden og hoffet i almindelighed. Desuden har særligt udvalgte hofleverandører fået tilladelse til at benytte kongevåbnet på deres produkter. Det kræver dog ingen tilladelse at anvende hverken rigsvåben, eller kongevåben, i bøger og lignende.
Indtil 1988 anvendtes kongevåbnet på bagsiden af 1 og 5-kronersmønter, men siden 1989 er kun rigsvåbnet med de 3 løver blevet slået i vores mønter.
I 1972 tilpassede man kongevåbnet igen og det er dette våben der anvendes i dag. De 7 våbenmærker i skjoldets centrale hjerteformede mini-skjold, blev fjernet til fordel for de Oldenborgske bjælker. Derudover erstattede med de Venders og de Goters våben i hovedskjoldets fjerde kvadrat med en kopi af rigsvåbnet fra første kvadrant. Det var vist efterhånden også nogle år siden disse folkeslag var under Danmarks kongemagt. Islands falk blev erstattet med den Færøske vædder, så tredje kvadrant nu kun indeholder 3 våben. Slutteligt ændrede man det centrale kors buede arme, så de passede med det lige kors man kender fra dannebrog.
Kongevåbnet som udformet i 1972
