I dag for præcis 42 år siden, henrettede en Boliviansk militærenhed den socialistiske folkehelt Ernesto ”Che” Guevara i landsbyen La Higuera. To dage forinden var den sårede Che Guevara blevet fanget og bragt til skolehytten i landsbyen, hvor CIA agenten Félix Rodriguez og Bolivianske militærfolk underkastede ham forhør. Om morgenen den 9. oktober beordrede Bolivias præsident René Barrientos ham dræbt. Sergenten Mario Terán meldte sig frivilligt som bøddel og blev beordret til at skyde ham så det lignede resultatet af en ildkamp – regeringen ville ikke afsløres i udenomsretslige henrettelser.
Da bødlen nærmede sig Che Guevara, kiggede denne op og sagde: ”Jeg ved du er kommet for at henrette mig. Skyd, din kujon, det er kun en mand du skal dræbe”. Terán åbnede ild og ramte først Guevara i arme og ben. Da Guevara segnede om på jorden, affyrede Terán endnu en byge – Che Guevara var død.
I det forløbende årti var Che Guevara blevet internationalt kendt for sin ledende rolle i Fidel Castros Cubanske revolution. I årene efter Castros magtovertagelse, spillede Che Guevara en afgørende rolle for den spirende Cubanske stat. Både som finansminister i Castros regering og som diplomat for Cuba under den kolde krigs allermest tilspidsede år.
Che var en ihærdig fortaler for militant samfundsomvæltning og havde foruden oprøret mod diktatoren Batista på Cuba, deltaget aktive i en række afrikanske revolutioner. Hans uknækkelige psyke gjorde ham til en fremragende soldat, til trods for hans kroniske astma, der ofte var i voldsomt udbrud under de primitive feltforhold. Che anså personlige lidelser for en uanseelig pris i kampen for social lighed i verdens tredjelande. En anskuelse der bragte ham mange modstandere på den internationale politiske scene, men også mange tilhængere blandt verdens venstreorienterede – en position han stadig holder, her 12 år efter hans død.
Det var drømmen om at starte en revolution i Bolivia, der havde bragt Che Guevara til landet og i sidste ende kostede ham livet.
I 1997 fandt en multinationalt eftersøgningshold Che Guevaras jordiske rester og fragtede dem til Cuba, hvor han, sammen med 6 medkombattanter, blev begravet med fuld militærhonnør i et specialbygget mausoleum.
Hasta la Victoria Siempre ,



