Its a dogs life

Da man i starten af 50erne skulle undersøge om rumflyvning rent faktisk var muligt, så besluttede man, at den nok var bedst, hvis man sendte et par dyr i rummet først. I 60erne havde NASA chimpansen Ham, der afprøvede Mercury-Redstone rakettens kapsel og beviste at en væsen kan træffe beslutninger i rummet. Ham var nemlig ikke bare passager, han skulle trykke på en knap indenfor 5 sekunder efter at hane set en blinkende lampe. Belønningen var naturligvis et stykke banan. Efter karrieren i NASA levede Ham i 17 år som æresgæst i Washington zoo – han døde i 1983.

Ham i arbejdstøjet før hans berømte rejse

Ham i arbejdstøjet før hans berømte rejse

I 40erne havde et amerikansk hold sendt bananfluer ud i rummet med en V-2 raket, men det var ligesom ikke sammenligneligt med menneskelige astronauter. Derfor skød man en lille abe ud i 1949, men den døde desværre under landingen.

I 1951 begyndte sovjetterne deres forsøgsrække med hunde, da Tsygan og Dezik i fællesskab fløj ud i rummet og vendte levende tilbage. Hundene var dog ikke i kredsløb. Den ære gik til den berømte Laika, der i november 1957 ombord i Sputnik II var det første levende væsen der gik i kredsløb om jorden. Laika døde desværre efter et par timer af stress og hedeslag.

Den glorværdige rumhund Laika

Den glorværdige rumhund Laika

I løbet af den sovjetiske rumflyvnings første år, opsendte de omkring 10 hunde, hvoraf mange fløj flere gange. Hundene blev trænet til at opholde sig i meget trange kabiner i op til 20 dage. Ligesom man simulerede forskellige dele af rumflyvninger, ved at sætte dem i en centrifuge, eller et rysteapparat der simulerede affyringen.Som regel udvalgte man herreløse hunde fra gaden, da man mente de havde en bedre psyke og kunne udstå strabadserne lettere end deres mere borgerlige artsfæller.

Det var naturligvis ikke alle hundene der opnåede en ægte tur i kredsløb omkring jorden, men hunde af den rette støbning fik mulighed for denne oplevelse. Udover den førnævnte Laika, så var hundene Belka og Strelka sammen i kredsløb 19. August 1960. De var ombord Sputnik 5, der kredsede om jorden det meste af en dag. Begge hunde overlevede og Strelka fik senere hvalpe, hvoraf en blev foræret til John F. Kennedy’s datter af Nikita Kruschev i 1961. Puchinka, som hvalpen hed, opnåede en ægte koldkrigesromance, da den fik hvalpe med Kennedy’s egen hund Charlie. Dens efterkommere lever stadig i dag.

Belka og Strelka levede resten af deres dage som astronauthunde og deltog i flere jordbaserede forsøg. Ingen af dem fik fornøjelsen af at flyve igen, men de fik til gengæld den ophøjede ære, at blive udstoppet og udstillet på Zvezda rumfartsmuseet udenfor Moskva. Gad vide hvad Armstrong, Aldrin og Collins tænker, når de ser disse rumheltes skæbne?

Den Sovjetiske rumhelt Belka - for evigt frosset i skræk

Den Sovjetiske rumhelt Belka - for evigt frosset i skræk

Kollegaen Strelka - evigt ventende på en godbid

Kollegaen Strelka - evigt ventende på en godbid

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (3 votes cast)
Its a dogs life, 10.0 out of 10 based on 3 ratings
Be Sociable, Share!
Posted in sovjet | Tagged as: , , , , , , , | Leave a comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *