Lige siden David St. Hubbins, Nigel Tufnel og Derek Smalls udgav deres første album i 1967, har verden åndeløst fulgt karrierer af et af Storbritanniens mest velklingende bands: Spinal Tap.
I 1982 fulgte den amerikanske dokumentarfilmskaber Marty DiBergi bandet under deres comeback tour i USA, efter frigivelsen af deres album ”Smell the glove”. En begivenhed der gik over i musikhistorien som et absolut klassisk eksempel på en rockdokumentar: This Is Spın̈ál Tap.
Filmen er et ærligt portræt af en travl rockgruppe, der kæmper mod musikindustriens forsøg på, at overtage kontrollen med deres kunstneriske arbejde. Det er også et hudløst ærligt billede af bandets aspirationer og manglende intelligens.
Bandet har i sin levetid haft en blandet besætning og er kendt for et storforbrug af trommeslagere, der af uransagelige årsager altid syntes at omkomme under besynderlige omstændigheder. De 3 hovedmænd er dog forblevet de samme igennem den over 30 år lange karrierer. Blandt de omkomne trommeslagere er:
John “Stumpy” Pepys (1964-1967). Omkom ved an bizar haveulykke – Myndighederne mente, at det var en sag der bedst var efterladt uopklaret.
Eric “Stumpy Joe” Childs (1967-1974). Kvalt i bræk fra en ukendt person.
Peter “James” Bond (1974-1977). Spontan selvforbrænding.
Mick Shrimpton (1977-1982). Eksploderede på scenen.
Joe “Mama” Besser (1982). Forsvandt under mystiske omstændigheder.
Richard “Ric” Shrimpton (1982-1999). Solgte sin dialysemaskine for stoffer.
Chris “Poppa” Cadeau (2007-2008). Blev ædt af sin Pytonslange.
Besætningen i 1982
Deres musik nåede hurtigt ud over de britiske kyster og selvom udgivelsesfrekvensen er faldet noget siden ”Smell the Glove”, så følger de gamle rockere stadig med. De deltog blandt andet i Live Earth 2007, der skabte opmærksomhed om klimaforandringer, selvom de efter eget udsagn ikke gik meget op i miljøet, så havde de hørt om den globale opvarmning. Tufnel troede dog, at det bare var ham, der havde taget for meget tøj på. Spinal Tap har også deltaget i forskellige musikfestivaller, ligesom de i 2000 forsøgte med deres egen fildelingstjeneste Tapster, hvor folk kunne hente sangen ”Back from the Dead”.
Udgivelseslisten er lang og vidtfavnende.
We Are All Flower People (1968)
Brainhammer (1970)
- Nerve Damage (1971)
- Blood to Let (1972)
Intravenus de Milo (1974)
The Sun Never Sweats (1975)
- Bent for the Rent (1976)
- Tap Dancing (1976)
Rock 'n' Roll Creation (1977)
Shark Sandwich (1980), der berømmeligt fik en anmeldelse på kun 2 ord: Shit Sandwich
Smell the Glove (1982) , hvis udgivelses tourne følges i dokumentarfilmen: This is Spinal Tap
Break like the wind (1992)
Back from the dead (2009)
Desuden havde de en lang række singleudgivelser, “Silent But Deadly” fra 1969, “Stonehenge” fra 1974, “No Place Like Nowhere” fra 1980 og “Christmas With The Devil” fra 1984, der nok er den bedst huskede. Efter yderligere et par singleudgivelser i starten af 90erne (“Bitch School” og The Majesty of Rock“), forsvandt Spinal Tap fra musikscenen indtil 2007, hvor “Warmer Than Hell” blev udgivet i forbindelse med Live Earth. Derefter var der atter stille omkring bandet i lang tid.
Efter at have været væk fra rockscenen i en årrække, dukkede Spinal Tap atter op i 2009 på Billboard.com, hvor de proklamerede deres gendannelse og fortalte om deres nye album. Desuden lovede bandet nu en “Unwigged and Unplugged” tourné. Bandets medlemmer havde i de seneste år mest arbejdet udenfor musikbranchen, hvor Nigel Tufnel havde opdrættet miniature heste, som han forventede kunne deltage i hestevæddeløb. Derek Smalls tilbragte noget tid i en klinik for internetafhængighed, men er ude og frisk igen. David St Hubbins var den eneste der stadig var ved musikken, hvor han producerede Hip-hop.
I forbindelse med udgivelsen af deres nye album ”Back from the dead” lancerede Spinal Tap en række videoer på deres Youtube channel, hvor bandets medlemmer fortæller om deres sange, inspirationer og livet i almindelighed. desuden promoverer de deres nyeste film ”Stonehenge: ‘Tis a Magical Place”, der omhandler bandets første pilgrimsrejse til fortidsmonumentet, der har været et gennemgående tema i deres karrierer.
