Så rundede steampunk.dk 4 måneders aktiv blogtjeneste. Det er jo gået rimeligt stærkt og vi er sørme også vokset rent læsermæssigt. Denne måned er den første, hvor steampunk.dk har tiltrukket over 1000 besøg, så det er vi jo forståeligt nok stolte af.
De fleste har fundet herind gennem Google, men der er da også 228 direkte besøg, hvilket enten er fra folks foretrukne, eller skrevet direkte i adressebaren. Uanset hvad, så er det sandsynligvis et tal der viser besøg fra faste læsere.
Google Analytics giver os mulighed, for at se hvilke søgefraser der har bragt læsere til siden og det er altid sjovt at se. Der har været 375 individuelle søgefraser, hvoraf nogle er brugt mange gange. For eksempel ”steampunk”, der er anvendt 41 gange. En person søgte på ”lavement” og tilbragte 15 minutter med gennemgang af 9 sider, men ok, der er nok også svært at finde meget om det emne herinde.
Sjovest er det, når folks søgefraser tilsyneladende intet har tilfælles med steampunk.dk, men de alligevel tilbringer noget tid herinde. ”oprindelsernes bog tunneler ” førte til over 30 minutters læsning.
Vi har meget herinde, men her er et par stykker, som nok ikke har fundet det de søgte:
- chancen for at omkomme i skibsulykke
- en globus i naturlig størrelse
- gyselige masker til salg
- okay på pilotsprog
- opbevaringskasse 3½ tommer
- polle fra snave alle episoderne
- serie scifi med black i et rumskib
- www.ebay.com militær emblemer
En speciel tanke skal da gå til de personer, der stadig stiller spørgsmål til Google som om det var et menneske, eller måske en computational answer machine ligesom wolframalpha.
- hvormeget vejede neil armstrongs rumdragt
- hvornår brugte toge turbine motor
Nå, men uanset hvad der bringer folk til steampunk.dk, så er de hjertelig velkommen og vi håber selvfølgelig, at de kommer tilbage engang imellem. Faste læsere er jo kernen i enhver blog. Derfor vil vi endnu engang opfordre alle vores læsere, til at dele gavmildt ud af www.steampunk.dk links til venner, familie og kollegaer. Lad os se, hvornår vi rammer 2000 månedlige besøg.
4 måneder med steampunk.dk,


Tillykke med de 1000, så må vi håbe folk snart begynder at kaste rundt med nogen kommentare herinde!
Tak skal du have Sron. Man skal nok op på nogle flere før Comments virkelig begynder at flyde, men vi kan da se, at der kommer flere og flere. Ligesom rating systemet bliver brugt mere.
Jeg er bange for at 200 af læserne er mig =). Eller er det 1000 forskellige computere?
Tillykke anyways, og det er fedt, at folk bliver hængende selvom de var faret vild.
Det 1015 besøg fra er 799 unikke IP addresser, så det er ikke dig alle sammen 🙂
I øvrigt bruger du vist RSS og de bliver ikke talt med.
Jeg er bange for at du forveksler mig med en anden søren, som vist kalder sig Sron her i comment sektionen. Jeg har jeg sat jer ind som bogmærke. Det var i øvrigt også ham, der introducerede jeres side for mig.
Hej igen Søren, hvis du har bogmærke, så er du skam med på listen. Jeg havde set, at du ikke var Sron (det er jo ikke din første kommentar 🙂 ), men jeg mente bare du havde nævnt, at du brugte rss.