I august 1911 støder en gruppe hvide amerikanere på en ensom indianer nær Oroville i Californien. Det vilde vest er for længst borte og den ”vilde” indianer skaber så meget opmærksomhed i lokalområdet, at sheriffen tager ham under beskyttende forvaring.
Indianeren tiltrækker sig hurtigt opmærksomhed fra antropologen Alfred Kroeber, der får ham overført til Berkeley universitetets museum. Da Kroeber spørger til hans navn, for han svaret ”Jeg har intet, for der var ingen tilbage, som kunne give mig et”. En hentydning til stammens optagelses og navngivningsceremoni.
I løbet af de næste par år bliver det klart, at Ishi, som Kroeber navngiver ham, sandsynligvis er den sidste indianer, der har levet størstedelen af sit liv fuldstændig afskåret fra den europæisk/amerikanske kultur. Ishi tilhørte Yahi indianerne, der var formodet udryddet i løbet af den Californiske guldfeber, hvor de blev angrebet og massakreret i 1865, 1866 og 1871. Efter det sidste angreb er der 30 Yahi tilbage og de gemmer sig forståeligt nok i bjergene de næste 40 år.
I løbet af de 40 år dør stammens medlemmer en efter en og i 1911 er der kun Ishi tilbage og han beslutter at tage kontakt til den moderne verden. Ishi finder sig forbløffende hurtigt til rette på Berkeley universitetets museum og i løbet af de første 6 måneder besøger 24.000 mennesker museet, for at se Ishi lave pilehoveder af flint, samt tænde bål og demonstrere andre vildmarksteknikker.
Ishi demonstrerer ildtændingsteknik i 1914
Ishi brækker en hjort
Ishi syntes tydeligt klar over, at hans folk vil uddø, og han hjælper antropologerne med udarbejdelsen af både sproganalyser og kulturelle undersøgelser af Yahi stammen. Desuden fortæller han dem stammens historie og lader dem optage hans sange. Trangen til at føre sin stamme videre på denne måde, var grunden til at Ishi tog kontakt til omverden.
Efter kun 5 år i den moderne verden, hvor han oplever både biler og flyvemaskiner, dør Ishi af tuberkulose i marts 1916. Ikke bare den sidste Mohikaner, men den sidste ”vilde” nordamerikanske indianer overhovedet var væk.
Ishis uovertrufne evner som bueskytte, førte til akademisk interesse for kunsten og Saxton Pope, der stod for undersøgelserne, udgav senere bogen ”Hunting with the Bow and Arrow”, hvori Yahi indianerens teknikker og metoder var beskrevet. Bogen var fundamental for skabelsen af den moderne buejagt. Der afholdes nu årligt en ”Ishi Tournament” for traditionel bueskydning, hvor de besdte skytter dyster om et Ishi certifikat.
