Mon ikke de fleste har prøvet, at skrive et eller andet ned i en brandert og så være ude af stand til at læse det dagen efter. Hvis ikke, så har man helt sikkert engang fået en håndskrevet note, der har vist sig komplet ulæselig. Lidt i samme stil har man med det såkaldte Voynich manuskript – bare omkring 1000 gange værre.
Manuskriptet er fra det 15, eller 16 århundrede, men dets forfatter, dets skriftsystem og endda dets sprog forbliver et uigennemtrængeligt mysterium. Voynich manuskriptet er navngivet efter kunst-boghandleren WilFrid M. Voynich, der i 1912 fik manuskriptet op under neglene. Senere har man opsporet en beskrivelse fra 1700tallet, hvor alkymisten George Baresch brokkede sig dets ulæselighed og sender en kopi af nogle sider til Jesuit præsten Athanasius Kircher, der efter sigende skulle kunne læse Koptisk. Brevet til Kircher har man fundet, men desværre har man ikke svaret. Man ved dog, at Kircher blev interesseret nok i manuskriptet, til at han selv forsøgte at købe det – uden held.
Da Baresch døde overgik manuskriptet til universitetslektoren Jan Marek Marci, der videresendte det til Kircher, med hvem han havde haft korrespondance i årevis. Marci’s følgebrev er stadig fastgjort til Voynich manuskriptet. Herefter forsvandt det ud af verdenshistorien de næste 200 år, indtil Voynich som sagt fik fingrene i det, da det diskret blev solgt af en privat bogsamler i pengenød.
Selve manuskriptet er som sagt en gåde. Det spænder over 240 siden, om end man kan se det oprindeligt har indeholdt mindst 272 sider, inddelt i 17 kapitler af 16 sider. Tilsyneladende omhandler det generel viden om verden, så som urtekendskab, Astronomi, biologi, kosmologi og kemi. Problemet er bare, at det ikke omhandler noget i denne verden.
Man kan som sagt ikke læse manuskriptet, da skriftsproget ikke kan identificeres. Det er dog tydeligvis skrevet fra venstre mod højre, har enkelte passager punktopstillet, og består af et alfabet på 30 forskellige glyffer. Ud fra måden den håndskrevne tekst er nedfældet, kan forskere se, at skribenten har været fortrolig med både skriften og sproget. Teksten flyder naturligt og enhver statistisk analyse giver samme resultat, som man ville forvente ved ethvert faktisk eksisterende skriftsprog. Enkelte ord går igen i hele manuskriptet, mens andre kun bruges i særlige kapitler, for eksempel kapitlet om biologi. Sammenlagt giver skrift og sproganalyser ingen grund til at antage, at forfatteren ikke har været 100% fortrolig med både skrivearbejdet og de præsenterede emner.
Ikke nok med, at Voynich manuskriptet er skrevet på et ukendt sprog og med et ukendt alfabet, men illustrationerne indeholder ikke noget man kender fra den virkelige verden. For eksempel indeholder kapitlet om urter tegninger af planter, hvoraf ingen er blevet identificeret. Dette har dog ikke afholdt forfatteren fra at give meget detaljerede beskrivelser af dem, nøjagtigt som man ville finde i datidens rigtige manuskripter.
Kapitlet om astronomi indeholder detaljerede tegninger og diagrammer af stjerner og planter, møjsommeligt beskrevet og katalogiseret. Desuden findes en samling af 30 kvindefigurer arrangeret i 2 ringe omkring de faktiske zodiactegn. Generelt kan det dog siges, at ingen af manuskriptets informationer stemmer overens med datidens, eller nogen som helst anden tids, opfattelse af de ting der beskrives.
En side fra Voynich manuskriptets kapitel om biologi
Det er umiddelbart klart for enhver forsker der har fat i manuskriptet, at det er skrevet af en der var dedikeret til arbejdet – selvom det ikke har givet mening for andre end ham selv. Naturligvis er der er lang række teorier om manuskriptets historie; lige fra en paranormal, eller ligefrem udenjordisk, oprindelse. Andre taler om arbejdet af en sindssyg person (fra en velhavende familie), der møjsommeligt har forsøgt at kopiere de ægte bøger han så omkring sig. Det er jo også en mulighed for, at manuskriptet er et fupnummer. Selvom det virker forholdsvist usandsynligt, at en fupmager kunne udtænke og nedfælde sådan et kompliceret falskneri – særligt ikke på det tidspunkt det er skrevet, for alderen er korrekt.
Der er stadig mange forskere, også ganske seriøse universitetsfolk, der arbejder på at løse gåden om Voynich manuskriptet og hvert år gøres der nye opdagelser i teksten. Derfor kommer der hvert år også nye teorier, selvom den voksende mængde af detaljeinformation faktisk kun gør gåden større.
manuskriptets besynderlige skriftsprog
Kosmologiske detaljer
Flere mystiske detaljer
