Musik er fantastisk. Den kan sætte en stemning, vække et minde, eller ligefrem ændre vores humør. Den rammer, og stammer fra, et dybtliggende område i den menneskelige psyke. Musik er derfor noget vi mennesker værdsætter og bruger meget tid på.
Men der er også musik der er så hjerneblødende dårligt, at den nærmest udløser fysisk smerte. Musik der overskrider enhver grænse for dårlig smag og kunstnerisk elendighed, der transcenderer vores opfattelse af lortemusik og dermed stinker på et metafysisk niveau. Musik, der med andre ord, bliver en rystende oplevelse af talentløshed og hjernedød amatørisme – den slags musik skal vi se lidt på her.
Den første video kommer fra den dårlige musiks vemodige hjemland: Tyskland. Af uforklarlige årsager graviterer elendig musik mod Tyskland som kosmisk stof mod et sort hul. De har deres helt egen lokale musikgenre der hedder schlager, men det ville være for nemt, at hente noget fra den spand. Derfor sætter vi her fokus på Münchengruppen dschinghis khan med deres ulidelige blanding af farvet satin og fællesdans.
Den næste video indeholder alt hvad der var frygteligt ved 70erne, på nær sangerinden der tilsyneladende er fra 50erne. Der er stramme striksweaters, røde kassebukser, bizar koreografi og dårligt engelsk. Uhyrligheden kommer fra Finske Armi og Danny og hedder “I Wanna Love You Tender”. Der er muligvis tale om intet mindre end verdens elendigste musikvideo, selvom den tilsyneladende er optaget på månebase alpha.
Den næste video er tilsyneladende en hyldest til Amerika efter 911. Eller måske er det rettere AmeraKA, for det synger han. Jeg formoder dog, at der er tale om den samme nation. Lyrikken er en pladderromantisk samling af opkastinducerende floskler: I touched the rain, I wiped a tear bla. Bla. Bla. Det er muligvis den eneste anti-terror sang, der rent faktisk skaber flere terrorister, end den stopper. Mine damer og herre, Dennis Maladone og “America : We Stand As One”.
Florida-sangerinden Sondra Prill var i en klasse helt for sig selv. I 80erne følte hun sig tvunget til at udgive en serie covernumre af tidens populære sange i sin egen akavede stil. Problemet var naturligvis, at den kære Sondras forsøg på lidt videofrækkerier var dømt til bunden af Floridas sumpe , eftersom hun var 100% umusikalsk og lige så tiltrækkende som en spand med orme. Her giver hun nummeret Nasty, og det kan hun jo have ret i.
Her kommer en lykkeligvis glemt sangerinde fra de tidlige 90ere. Jan Terri lavede covernumre af særdeles ringe kvalitet, men fik da åbenbart en eller anden idiot, til at filme skidtet på video. Jan Terri er blevet beskrevet som en krydsning mellem Miss Peggy og Jabba the Hutt, hvilken egentlig rammer hende ganske godt.
Hvis man er lidt nørdet, og det er der sikkert nogle steampunk læsere der er, så kunne ideen om en kombination af Ringenes Herre og Star Trek måske umiddelbart virke som en fed ide. Men sæt jer bare ned igen, der er afprøvet og fundet komplet idiotisk. Selveste Mr. Spock, alias Leonard Nimroy, udgav i starten af 70erne en plade med, hvorfra sangen ”Ballad og Bilbo Baggins” netop er en sådan en kombination.
Jeg har ingen anelse om hvad det her er, men det skal i ethvert tilfælde på listen. Glade skæggede Indere i silketøj synger Tunak, tunak, tun og danser af lykke. Hvem kunne have vist, at der var så meget knald på i Indien. Egentlig er den mere sjov end dårlig (i forhold til de andre sange), så den er med på en dispensation.
Man kan ikke snakke om dårlig musik, uden lige at få Tommy Seebach med. Her får vi indianere i gyngemosen, overskæg og krøllet hår for alle pegene. Ok, musikken er måske ikke så slem som de øvrige, men check dog lige når Seebach rocker totalt ud. Take it away Apache-pache boy!
Vi bliver i Danmark for det sidste nummer og viser et klip fra Tv-Midtsjælland engang i starten af 90erne. De kørte et program der hed ”Det er Dansk på toppen” og det var lige så elendigt som det lyder. Her er det gruppen Tennessee der fremfører ”Fiskerpigens sang”. Nu må det sgu stoppe!
Musik så ørene bløder,
