Vi kan sikkert alle sammen godt lide kaffe, men der er som altid folk der går til yderligheder, når det gælder specialisering og fremstilling af luksusvare. Kopi Luwak kaffe (den hedder Kopi og er ikke en kopi) koster over 100kr pundet. Dyrt måske, men sådan er det vel med de fleste af livets rigtig gode ting.
Hvad er det så, der gør Kopi Luwak kaffe så dyr?
En kaffebønne i sig selv kan vel kun have en vis pris, før forbrugeren søger et andet mærke. Derfor fristes man til at tro, at Kopi Luwak muligvis har noget mere at byde på. Luksusvare beror gerne på en attraktivitet og et udbud, der gør at folk gerne betaler overpris for varen. Ikke at den nødvendigvis er bedre end en langt billigere, men tilsvarende vare. Folk betaler altså for eksklusivitet.
Men hvad er det så der gør Kopi Luwak eksklusiv?
Kopi Luwak kaffebønner er håndplukket ud af Desmerdyr bæ. Det lyder jo temmelig lækkert, så måske skulle vi se på selve produktionen. De kære Desmerdyr på Sumatra er åbenbart glade for kaffebønner, men de er ikke så gode til at fordøje dem. Denne detalje bevirker, som i sikkert kan regne ud, at bønnen kommer ud igen efter lidt tid. Herefter kommer der en kaffesamler og piller afføringen fra hinanden, hvorefter kaffebønnen ristes og knuses på normal vis. Kaffen skulle være mindre koffeinholdig end almindelig kaffe, fordi desmerdyrets mavesyre fordøjer noget af stoffet. Desuden skulle den være mindre bitter af samme årsag. Den sælges i pulverform (pillet og knust), men det eventyrlystne kaffedrikker kan naturligvis købe Kopi Luwak i den naturligt udgave og så selv pille lortet fra hinanden.
Det bliver næppe mere dekadent end at drikke kaffe på bønner fra en dyrelort.
Pakket og klar til en eller anden idiot
Entusiasten foretrækker naturligvis sin Kopi Luwak direkte fra kilden
