Vi benytter det dagligt uden at tænker videre over det, men hvis det ændres blot en smule, så vil ganske trivielle ting pludselig kræve store overvejelser og tilvænning. Jeg taler naturligvis om keyboardet.
I den vestlige verden, hvor vi benytter latinske bogstaver, er QWERTY det mest udbredte keyboardlayout. Det er et layout designet af opfinderen Christopher Sholes i 1874, fordi slagarmene på hans skrivemaskine krydsede hinanden og sad fast, når man benyttede de mest anvendte bogstaver. Sholes analyserede bogstavanvendelsen i det engelske sprog og kom op med en løsning, hvor slagarmene til de mest anvendte bogstaver placeres så de sjældent krydser hinanden. Da maskinerne var fuldstændig mekaniske, måtte man derfor også placerer tasterne så de passede til det nye layout.
Sholes solgte rettighederne til Remington, der lancerede produktet under navnet ”TYPE WRITER”. Remington justerede Sholes layout en smule, blandt andet ved at flytte R op i den øverste række, så imponerede kunder kunne skrive ”TYPE WRITER” fra denne række taster. Oprindeligt manglede 0 og 1 fra QWERTY layoutet, fordi man forventede brugeren ville benytte O og L.
Original Sholes prototype med QWERTY layout
QWERTY layoutet er naturligvis ikke 100 % standardiseret, da forskellige lande anvender egne bogstaver, men det er ikke mere forskelligt, end en bruger kan vænne sig til det forholdsvist hurtigt. Lange værre er det, når man forsøger at anvende keyboards med andre layouts.
AZERTY layoutet anvendes i blandt andet Frankrig og Belgien og adskiller sig kun lidt fra QWERTY. A er byttet ud med Q og Z er byttet med W. Desuden er M flyttet op ved siden af L og i hele talrækken er tegnene byttet, så man skal benytte shift når man skriver numre.
Thompson MO5 med AZERTY layout
Der er yderligere et par versioner af QWERTY, så som det tyske QWERTZ og det italienske QZERTY, men de er grundlæggende opbygget efter QWERTY ideen, bare tilpasset de mest benyttede bogstaver i det pågældende sprog.
Helt umuligt bliver det, når vi bevæger os væk fra QWERTY ideen (men stadig indenfor det latinske alfabet). Dvorak Simplified Keyboard (DSK) blev patenteret i 1936 af den amerikanske psykolog professor August Dvorak, der udbyggede Sholes analyse af bogstavanvendelse og samtidig tog højde for fingrenes placering. Desuden benytter DSK en ide der hedder ”Inboard Stroke Flow”, som bygger på det faktum, at det er nemmere får fingrene at taste udefra og ind. Prøv at tromme på bordet med fingrene med retning fra pegefingeren med lillefingeren. Den modsatte vej falder mest naturligt.
DSK havde sin storhedstid da computeren var i sine teenageår. De fleste computerprogrammører havde ikke nogen træning fra skrivemaskiner og derfor ikke noget foretrukket layout. Windows understøtter stadig DSK fra fabrikken, ligesom det kan benyttes i Linux systemer med det rette keyboard software. DSK har stadig sine ihærdige fortalere og kan i øvrigt fås tilpasset både højre og venstrehåndede.
MacBook med Dvorak keyboard
Colemak er endnu et alternativ til QWERTY layoutet. Det er inkluderet i X!! windows systemet og derfor med i de fleste populære Linux distributioner. I starten af 2009 udtalte opfinderen, at der nok var omkring 3000 brugere globalt, så det er ikke ligefrem et layout man kan forvente at rende ind i. Colemak udmærker sig ved at droppe Caps lock tasten og i stedet sætte endnu en Backspace tast på den position.
Colemak layout for extra geekness
Tyrkerne, der bruger det latinske alfabet, men har en anden anvendelsesfrekvens for bogstaverne, har udviklet det tyrkiske F keyboard layout. Det blev opfundet i 1955 og var forholdsvist udbredt i årene efter og benyttes stadig af den ældre generation, der lærte det i skolen. I dag anvender de fleste yngre tyrkere et tilpasset QWERTY layout.
Oversigt over det Tyrkiske F keyboard
Udover de nævnet layouts, så findes der naturligvis en række layouts betinget af det anvendte alfabet. Arabisk, Japansk, Russisk osv. Dem har jeg altså ikke tænkt mig at remse op her. Vi skal dog lige se på et par speciel layouts mere, inden der sættes punktum for keyboard posten.
FITALY er et layout der specifikt er designet til stylus, eller finger-touch, baseret input, så der er ikke tale om et egentligt keyboard. De mest benyttede bogstaver er placeret i midten, så men ikke skal bevæge sig så langt.
Håndholdt palm med FITALY layout
Stenografmaskinen har sit helt eget layout, der afspejler stenografens måde at skrive på. Keyboardet minder mere om et klaver, da men kan skrive med akkorder ved at trykke på flere taster samtidigt. En dygtig stenograf kan skrive godt 300 ord i minuttet på sådan et apparat. Stenografi er en hel videnskab i sig selv, så jeg vil nøjes med at vise deres keyboard layout.
Gammel Stenografmaskine
Hunt and Peck keyboardet blander det almindelige QWERTY layout med et rent alfabetisk layout. Det er meningen, at folk uden forudgående kendskab til computere kan finde bogstaverne ved at følge alfabetet. Keyboardet kan slås over til QWERTY mode, hvis der er andre brugere der er mere computer savy. Når man har set brugere fortvivlet lede efter den samme tast, hver eneste gang den skal bruges, så virker det faktisk som en god ide, bortset fra, at brugeren aldrig lærer QWERTY layoutet at kende og derfor altid vil sidde og stirre håbløst på ethvert andet keyboard. Hunt and Peck har desuden short-cuts til forskellige chat akronymer på F-tasterne, så som LOL, CYA, BTW og STFU (ok, det sidste var noget jeg fandt på).
Hunt and Peck keyboard, med både QWERTY/alfabetisk layout
