
022:50:15 CapCom: Apollo 11, Apollo 11, this is Houston. Over.
022:50:21 Lunar Module Pilot: Good morning Houston. Apollo 11.
Apollo-besætningen starter deres anden dag i rummet, med en kort nyhedsoversigt: Vicepræsident Spiro T. Agnew havde efter den succesfulde opsendelse forsøgt at lave en Kennedy, ved at love at Amerika ville have en mand på Mars inden år 2000. St. Louis Cardinals havde banket Philadalphia Phillies 11-3. Desuden oplyses det, at Ireren John Coyle havde vundet verdensmesterskabet i havregrødsspisning, ved at indtage 23 skåle på 10 minutter. Collins indskyder, at han gerne vil indstille Aldrin til næste års mesterskab.
CapCom: Spiser i stadig?
Lunar Module Pilot (Aldrin): Jeg spiser stadig.
Command Module Pilot (Collins): Det er hans 19’ende skål…
Collins tager sig en slapper i Command Module

Lidt over halvvejs mod månen, flyver det lille Apollo 11 fartøj lydløst frem mod sit mål. Der er ikke meget arbejde til de tre astronauter. Systemerne gennemses, målinger kontrolleres og der fokuseres generelt på fartøjets og astronauternes tilstand.
Midt på dagen foretager de en korrigerende motorbrænding. Samtidig testes den motor der skal bringe dem ind i, og senere ud af, månekredsløb.
Hen under aftenstid påbegynder besætningen deres første farve TV udsendelse, der viser jorden fra 237.000km afstand. Efter TV udsendelsen udfører astronauterne et eksperiment, hvor de skal observerer en laser affyret mod dem fra et observatorium på jorden. Det var ikke noget større officielt forsøg og ingen af astronauterne kan se noget, da deres udsyn mod jorden er begrænset af fartøjets attitude.
Aldrin viser hvordan man laver en sandwich i rummet

036:09:39 CapCom: Rog. Good night all.
Apollo 11 og astronauterne overlades til dem selv og deres 10 timers hvileperiode. NASA officials bliver enige om, at drengene havde tjent deres løn, så de går til natovervågning, hvis en af dem skal op og tisse i løbet af natten……
De er nu meget langt hjemmefra



