I forbindelse med posten om Jettog, gjorde læser Flemming os opmærksom på, at han engang havde læst om et Canadisk jettog, der ikke bare var et eksperiment, men som var i regelmæssig drift. Flemming gjorde os dog også opmærksom på, at det ikke var helt samme motortype. Vi syntes nu alligevel toget fortjener en lille post.
Der er tale om the UAC TurboTrain fra United Aircraft Corporation, der fra 1968 til 1984 blev brugt af Canadian National Railway på strækningen mellem Toronto og Montreal. Toget er ganske korrekt ikke drevet af en ægte jetmotor, men af en turboprop motor, hvor kraften overføres gennem en fri turbine (overføres kraften gennem en gearkasse hedder det en turboshaft motor). Motortyperne bygger på de samme principper og går i folkemunde generelt under betegnelsen jetmotor.
For dem der kan deres flymotorteknik, så er der tale om op til syv Pratt & Whitney Canada PT6 neddroslet fra 600hk til 400hk (ifølge brochuren, selvom Wikipedia siger 300hk – vi giver dem de sidste 100hk for good measure).
UAC TurboTrain var ikke bare et af de første tog med gasturbine, det var også et af de første tilte-tog – et tog der kan læne sig ind i kurver og dermed opretholde en højere hastighed.
Det minder svagt om en RDAF S-55 helikopter



