
Efter over en måneds forsinkelse (oprindeligt planlagt 13/6 2009), ser det ud til, at rumfærgen Endeavour sendes af sted en af de nærmeste dage. Opsendelsesforsøger i går (13/7) blev aflyst på grund af truende skyer, men næste forsøg er allerede planlagt for onsdag.
Det første opsendelsesforsøg blev afbrudt, da man opdagede en lækage i et hydrogensystem (en del af færgens brænstofsystem). Man forsøgte sig igen allerede 17/6, men fandt endnu en lækage. Begge lækager blev fundet under påfyldningen, hvor der er meningen man skal finde fejl som disse. Yderligere to opsendelsesforsøg blev afbrudt 11/7 og 12/7, så hvis Endeavour skydes af sted i morgen, så er det femte forsøg.
Endeavours opgave er at afleverer de 2 sidste komponenter til den internationale rumstation. Det er færgens 23’ende tur i rummet og dens 10’ende besøg på rumstationen. Endeavour er NASA’s nyeste rumfærge og blev fremstillet som afløser for den forulykkede Challenger færge. Endeavour har en flyvning mere i sigte (STS-133), inden den sættes på pension i 2010.
Man kan følge opsendelsen live på NASA TV og da den ligger på et fornuftigt tidspunkt, set med Europæiske øjne, så syntes jeg det burde opreklameres her på steampunk.dk. Desuden fandt jeg en nyttig WolframAlpha anvendelse, da jeg skulle regne mig frem til opsendelsestidspunktet efter vores hjemlige tid.
bare husk at vi om sommeren er 2 timer foran CET Rettelse vi har CET, som er UTC +2



