
Udlandsrejser kan godt være lidt stressende. I særdeleshed, hvis de forbindes med noget epokegørende i den rejsendes liv. For eksempel en tur med folkeskolen til frilandsmuseet.
Nu giver ovenstående eksempel måske ikke udslag i den/de rejsendes mentale tilstand, men det kan sådanne rejser faktisk godt gøre. Jerusalem Syndrom er en række mentale fænomener, der er tæt knyttet til byen Jerusalem – ja, tingene hænger sammen. Der er tale om en række vrangforestillinger forbundet med overvældende religiøse indtryk, ofte forårsaget af personens møde med den hellige by, men det kan også være en pludselig drift til at drage afsted mod Jerusalem.
Der er som flere sværhedsgrader af dette syndrom. Det klassiske Jerusalem Syndrom bevirker, at personen der rammes tror de er en historisk, eller religiøs, person. En kristen, for tilstanden rammer også jøder, kunne således tro han var Jesus. En variation af denne type, er personen der føler de har en vigtig religiøs rolle i verden, så som at berede verden for Kristi genkomst. Denne type er forholdsvis sjælden og rammer ofte personer med psykologiske problemer i forvejen.
Type 2 er en overvældende (og usund) interesse for Jerusalem og alt hvad der dertil hører. Dem der har set Nærkontakt af tredje grad, kan måske huske hovedpersonens intense fokus på formen af et specifikt bjerg, det svare nogenlunde til denne form for Jerusalem Syndrom (Dem der ikke har set den, kan jo passende se den i weekenden). Vi kan vist blive enige om, at sådan en opførelse virker temmelig foruroligende på familie og venner. Denne type kan også ramme grupper, hvor deres fælles mål bliver noget der fremmer deres forhold til Jerusalem, for eksempel en pilgrimsrejse. Det skal pointeres, at ikke alle pilgrimsrejsende lider af Jerusalem Syndrom i denne form. De fleste rejser af sted med et ganske normalt forhold til både rejsen og rejsens mål,
Den tredje typer er mere subtil og rammer, modsat de andre, gerne folk uden forudgående mentale problemer. Der er tale om en mild og kort psykotisk episode, med ophidselse, angst, renselse og andre (for personen) unormale handlinger. De kunne klæde sig i besynderligt tøj, F.eks. en Toga, råbe citater fra biblen, eller ligefrem begynde at prædike for tilfældige folk – sådan en mødte jeg engang i linje 5.
Rejseledere i Jerusalem er godt kendte med symptomerne og da problemet heldigvis fortager sig hurtigt, har de mulighed for at hjælpe de ramte. I hårde tilfælde må personen ligefrem fjernes fra Jerusalem, men de fleste kommer sig i løbet af en uge. På Kfar Shaul Mental Health Center i Jerusalem, har man i de sidste 14 år opserveret 1200 turister med kraftigt Jerusalem Syndrom, 470 af disse blev indlagt.
Så hvis du pludselig får en brændende lyst til, at tage til Jerusalem, så er det altså ikke rejsebureauet du skal have fat i, det er en psykolog.
Arnes kone kunne ikke lige sætte en finger på det, men Arne havde ændret sig



