Ved motorshowet Paris Salon 1980, havde Citroën ikke nogen ny model at fremvise. Ledelsen syntes det var lidt plat, at dukke op med sidste års model, så de gav designeren/stylisten Trevor Fiore (der i virkeligheden var Britisk og hed Trevor Frost, men det var åbenbart ikke fint nok) en blyant og et stykke papir. Fiore var åbenbart i en trapez-periode, for resultatet blev den noget futuristiske Citroën Karin.
Karin var en usædvanlig trepersoners konceptbil, der på samme tid var fed og fuldstændig latterlig. Chaufføren sad i midten (tilsyneladende med ret dårlig udsigt til sidespejle, der nok af samme grund var helt fjernet), med en passager på hver side. Bilen var såden lidt stealthfighter og egnede sig perfekt, til at blive kilet fast under en 40 ton svinetransport. Det hele ligner noget der er hevet ud af hjernen på en feberramt surrealistisk 60’er Science-fiction paperback omslagstegner.
Karin var aldrig ment som en rigtig bil. Det var en ren øvelse i design og bilen blev kun fremstillet som full-scale model. Dog er den nok ikke gået helt i glemmebogen, hvis man kigger ind i en McLaren F1.
Hvem sagde Blade Runner?


Passagererne har nok siddet lidt klemt


Goodbye Karin!





Hej, hvor kan man sende ideer ind, hvis altså hvis du/I modtager sådanne ?
Hej Sron, det tror jeg slet ikke vi har tænkt på, så der var en god ide allerede. Der vil blive oprettet en kontaktmail snarrest, hvorefter den vil blive offentliggjort på bloggen. Derefter er du meget velkommen til at indsende ideer.
Admin