Da Kina i 1842 mistede Hong Kong øen til Briterne, besluttede de at efterlade en garnison der kunne forhindre yderligere Britisk udvidelse. De Kinesiske soldater var indkvarteret en befæstet kaserne på Kowloon halvøen og Briterne, der havde travlt med at oprette en handelspost, lod de Kinesiske tropper være.
I 1898 indgår Storbritannien og Kina en 99 årig lejekontrakt, hvorved Storbritannien stort set indlemmer hele Hong Kong øen, bortset fra kasernen, der i mellemtiden er udbygget til et større fort. Oprindeligt havde Briterne tilladt en mindre Kinesisk militær tilstedeværelse i fortet, men allerede samme år angriber de det. Besynderligt nok finder de fortet tomt, hvorefter de lidt skuffet forlader området. Selvom fortet nu er ryddet, så gør Briterne ikke egentlig krav på området og de efterlader det derfor i et tilhørsmæssigt limbo.
Det oprindelige fort på Kowloon
I årene derefter begynder fattige folk at flytte ind i fortet. Kina gør stadig krav på området, men har ingen reel mulighed for at udøve indflydelse. Storbritannien har nok at se til, så de lader tingene udvikle sig, mens de kigger forundret på den besynderlige by, der bare vokser og vokser. Faktisk bliver den lille by med ringmur en hel turistattraktion – en bid af det gamle Kina: The Kowloon Walled City.
Da Japan besætter Hong Kong i 1940, rydder de området og river ringmuren, samt en del bygninger ned, for at skaffe byggemateriale til Kai Tak lufthavn. Byen ligger næsten forladt under krigen, men da Briterne genindtager Hong Kong, begynder folk atter at strømme til. Der bliver gjort et par halvhjertede forsøg på at rydde den, men byen vokser bare ubekymret videre.
Uden sine mure kan Kowloon ikke holde kriminelle elementer i skak og den forvandles støt til et mekka for narkohandlere, gangstere og andre forbryderiske elementer. Politiet i Hong Kong har ingen beføjelser i området og det borgerkrigsramte Kina nægter at gøre noget. Kowloon bliver en glemt by i byen, hvor de Kinesiske triader styrer. Først i 1973-1974 tager myndighederne affære og med over 3000 politiaktioner formår de at genoprette lidt orden.
Kowloon, der nu ikke længere er under triadernes hårde hånd, gør som altid og begynder at vokse yderligere. Bygninger opføres uden plan, eller arkitekthjælp, så området efterhånden bliver en solid hob af hjemmelavede lejlighedskomplekser. Flere steder forsvinder de underste gader i affald, nye gyder og smøger opstår næstent spontant, når en væg, eller bygning, rives ned – byen er næsten som en levende organisme. I starten af 1980’erne har byen udviklet sig til en klaustrofobisk labyrint af bordeller, opiumshuler, snack-restauranter (med både hund og kat) og ulovlige fabrikker. Der bor nu over 50.000 mennesker i Kowloon, under forhold der får ubåde til at ligne rene paladser – 2 mennesker per kvadratmeter.
I 1987 indgår Folkerepublikken Kina og Storbritannien en aftale om nedrivning og efter genhusning af de fleste beboere, nedrives Kowloon Walled City i 1994. Man har passende nok opført en park på stedet.
Luftfoto af Kowloon Walled City
Udsigt fra Kowloon's eneste åbne plads
Kowloons gange og skakte
En af indgangene til den solide by
Der var ikke meget sollys i Kowloon Walled City
Endnu en hyggelig smøge i den gamle by
Endnu en hyggelig smøge i den gamle by
Præsentable fabrikslokaler i Kowloon Walled City
Jeg formoder det er stranden - hotellet var ikke som i kataloget!
Gennemsnit af byen - damn!
Arbejdsplads på den gamle fabrik
De har da åbenbart fået post
