Folk har moret sig med at køre hurtigt ned af bakke siden…Well, lige siden man opfandt bakken.
De første rutsjebanelignende konstruktioner var 1600-tallets Russiske Bjerge. Oprindeligt var disse forlystelser, bygget i og omkring Skt. Petersburg, en ren vinterfornøjelse, da selve bjerget var dækket af is. Vognen var en almindelig slæde som man betalte folk for at slæbe op til toppen, hvorefter de lystige russere lod sig drøne derudaf. Rutsjebaner kaldes stadig Russiske Bjerge på mange latinske sprog, så som Fransk: Les Montagnes Russes.

Paradoksalt kalder Russerne moderne rutsjebaner for американские горки (amerikanskie gorki) American Mountain.
Man skal frem til starten af 1800-tallet før der sættes hjul på vognene. Så vidt man ved, var det Franskmændene der i 1812 kom på denne forbedring og konstruerede spor/hjul banen Les Montagnes Russes à Belleville (Bellevilles Russiske Bjerg).
Les montagnes russes de Belleville

Naturligvis var det Amerikanerne der virkelig satte gang i udviklingen. Faktisk var det minefirmaer der først indså underholdningsværdien af deres små arbejdsbaner og på særlige dage tog penge for fornøjelsen. En af de første var den 14km lange Summit Hill i Pennsylvania, der allerede i 1827 tjente en ekstra skilling på “Summit Hill and Switchback Railroad” som banen kaldtes.
Summit Hill overlevede som rutsjebane helt til 1938

I 1884 åbnede den første ”Switchback Railway” bygget udelukkende som forlystelse ved Coney Island, New York. Det var en envejsbane, hvor vognen efter turen blev løftet til et retur-tårn, mens passagererne ventede pænt. Herefter drønede de tilbage til startpunktet på et parallelspor. Turen kostede 5 cent og selv med den lave pris indtjente banen over 600 dollar om dagen.
Switchback banen på Corney Island

Rutsjebaner blev hurtigt utrolig populære og variationer skød op overalt i staterne. Allerede midt i 1890’erne byggede man de første loop baner, så flymanøvren af samme navn kommer altså fra rutsjebanerne og ikke imvendt. The Flip Flap fra Coney Island var nok den første loop-bane. Den var konstrueret uden synderlig bekymring for passagernes velbefindende og uden tanke på de fysiske kræfter sådan en tur involverer. I stedet lidt kilden i maven, gav The Flip Flap en rystende oplevelse hvor den maksimale påvirkning var 12 G. Der var ingen sikkerhedsbælter på The Flip Flap, men det er også temmelig unødvendigt med den påvirkning. Banen var skyld i en hel del personskader og lukkede efter nogle år. Det var faktisk først i 1976 man kunne nyde sådan et rutsjebane-loop uden fare for liv og lemmer.
Den berygtede Flip Flop bane

I de glade 20’ere kom der for alvor gang i rutsjebanerne. Over nogle få år byggedes de baner der satte standarden for alle fremtidige baner. I 1925 åbnede Thunderbolt på Coney Island (lukkede i 1985), den omrejsende Tornado åbnede i 1926 og den verdensberømte Cyclone (også Coney Island) åbnede i 1927 (faktisk åbnede Cyclone lige netop på denne dag 26/6). Forlystelsesparken omkring Cyclone lukkede i 2008, men er selve banen bevaret da den har historisk status.
Historiske Cyclone

De sørgelige rester af Thunderbolt et par år før den helt forsvandt

Sidst i 50’erne begyndte stålbanerne at dukke op. Fritaget fra træets begrænsninger kunne banekonstruktørerne nu gøre som de lystede. De blev højere, hurtigere og fik skarpere sving. I 1975 kom den første proptrækker og derefter fik nye baner efterhånden både loop og proptrækker. Stålbanerne har dog ikke den samme charme som de gammeldags trærutsjebaner og den ægte entusiast foretrækker træets helt karakteristiske rumlen og rysten. Derfor bygger man stadig træbaner, selvom de mere avancerede stålbaner nu er i overtal.
Den hurtigste rutsjebane, med 206km/t, er stålbanen Kingda Ka fra Six Flags i New Jersey, der med 139m også er den højeste. Den hurtigste træbane er Son of Beast med 126km/t, der ligesom Kingda Ka også har højderekorden med 66m.
Den ældste bane der stadig kører, er Leap-The-Dips fra 1902

Bakkens største udgave hedder ”Rutschebanen” (der er 5 rutsjebaner på Bakken) og har fornøjet modige bakkegæster siden 1932. Den er 852m lang og 22m på det højeste sted. Maksimumhastigheden er 75km/t og en gennemsnitstur tager 2:30 minutter.
Den gamle bane i Tivoli hedder også ”Rutschebanen”, den åbnede som en del af den Baltiske udstilling i 1915 og er dermed en af verdens ældste rutsjebaner der stadig er i drift. Banen er 720m lang med en tophastighed på 50km/t.
Den gamle bane i Tivoli




Heh, god artikkel der!
Tak! Rart med lidt feedback.