1788: Stavnsbåndet ophæves (mytologisk set).
I 1733 indførtes det forhadte stavnsbånd efter ønske fra godsejere og militær. Mænd mellem 18 og 36 år var derved bundet til det gods eller herregård, hvor de var født. Aldersgrænsen blev ændret af 3 omgange, med den nærmest livslange 4-40 år indført i 1763. Det var dog muligt at købe sig fri, så de bedrestillede har måske ikke mærket båndet så stramt.
I tiden forinden havde der været en tiltagende affolkning af landområderne, hvorfra folk flyttede til byerne i et håb om bedre liv. Desuden var landmilitsen en del af landets forsvar og uden fæstebønder var det svært at fylde geledderne.
Afviklingen af Stavnsbåndet strakte sig faktisk over næsten 60 år og omfattede i første omgang kun dem under 14. De næste på listen var der over 36, derefter dem der havde tjent som soldat. En af grundene til ændringerne var, at enevældet nu havde godt fat i statsdriften og derfor havde mindre brug for herremændenes lokale administrative led.
Landboreformerne der ligger til grund for vores opfattelse af 20/6 1788 som datoen for Stavnsbåndets ophævelse, var af mere administrativ karakter og omlæggelsen af båndet var kun en biting. Faktisk var det først ved indførelsen af værnepligten i 1848, at folk på landet virkelig kunne flytte frit omkring. Det er altså en myte, at Stavnsbåndet blev ophævet i 1788.
Frihedsstøtten i København
