1462: Vlad III, kaldt ”The Impaler” blandt venner, forsøger at myrde Mehmed II. Vlad var godt mopset over noget havneskat og efter en invasion af Bulgarien, hvor han lod 23000 Tyrkere spidde på pæle, var stemningen mellem ham og Mehmed lidt anspændt. Under sultanens efterfølgende forsøg på at invaderer Vlads hjemland valakiet, kom det til kraftige kampe og ved et natangreb på Mehmeds lejer var sultanen tæt på en smertefuld død. Det lykkedes dog ikke, så sultanen fortsatte sin invasion indtil han nåede hovedstaden Targoviste, hvor han fandt yderligere 20000 Tyrkere spiddet på pæle. Mehmed havde fået nok og vendte snuden hjemad. Vlad havde en temmelig omflakkende tilværelse i tiden derefter og døde i 1476. I 1876 genoplivede Bram Stoker ham som Grev Dracula.
Vlad the Impaler har et kraftigt overskæg

1775: The Battle of Bunker Hill udkæmpes nær Boston, som de Amerikanske styrker, under ledelse af George Washingtom, havde belejret. Slaget var en del af den Amerikanske uafhængighedskrig og selvom de Britiske styrker vandt, så gav det Amerikanerne blod på tanden, fordi det viste at de kunne stå mål med de veltrænede Britiske kolonistyrker. Briternes sejer ændrede ikke synderligt ved Bostons belejring og den Britiske styrke i byen opgav forsvaret i marts året efter. Sjovt nok blev slaget mest udkæmpet på Breed’s Hill, hvorfor det mere korrekt, men også mere sjældent, kaldes ”Battle of Breed’s Hill”.

1885: Frihedsstatuen ankommer til New York. Det var en gave fra den Franske befolkning og hed oprindeligt ” Liberty Enlightening the World”. Statuen blev som bekendt placeret ved indsejlingen til New Yorks havn og har siden 1886 været det første søfarende så ved ankomsten til byen. Indtil 1902 fungerede den i øvrigt som fyrtårn.
Stalin havde planlagt sin egen udgave i USSR, men den blev dog aldrig bygget

1987: Den sidste Ammodramus maritimus nigrescens, Dusky Seaside Sparrow, dør i sydflorida. Hele bestanden af de små fugle, havde måtte lade livet fordi der blev sprøjtet med DDT for at udrydde moskitoer. Desuden oversvømmede man også Merrit Island af samme årsag og ødelagde dermed spurvens yngleområder. Afslutningsvis drænede man marsklandet for at bygge en motorvej, hvilket bankede det sidste søm i kisten.
R.I.P.



