Læserne tager sagen i egen hånd

Som det sikkert kan forstås har jeg ret travlt for tiden og Steampunk.dk lider derfor under et meget svagt damptryk. Det har dog vist sig, at Steampunk.dk ikke kan gå helt ned. Her til morgen modtog jeg følgende post fra den trofaste læser Claus, der altså har meldt sig som frivillig skribent. Skulle der være andre med en blogger i maven, så er i velkomne til at benytte bloggen. Jeg håber på lidt mere fritid i fremtiden.

Kære Steampunk-læsere

Velvidende at I alle har svært ved at stå for Jeres svære Steampunk-abstinenser, har redaktionen genfundet et ældre forslag til artikel som vi bringer i mangel af bedre tilbagemeldinger fra vores udsendte Steampunk-researchere ude i for-, nu og strålende futuristiske fremtid.

At svæve over vand på en luftpude er en gammel ide fra 18. århundrede, men mon ikke den meget tænkende og tegnende Leonardo Da Vinci havde lavet nogle streger på pergament over samme ide allerede tilbage i 14. hundrede tallet.

Hoovercraft i virksom form blev endelig lanceret 11. juni 1959 af bådebygger Christopher Cockerell bosiddende og udviklende i Lowestoft i det sydlige England. Forinden var der gået 10 års teknisk udvikling og ca 1 mio UK £ fra køkken-forsøget via hemmeligholdt militær udviklingsstøtte til den endelige fuld-skala fartøj SR.N-1. For nørderne blandt Steampunks læsere kan jeg ikke tilbageholde sandheden bag akronymet: Saunders-Roe Nautical 1, Saunders-Roe var den ansvarlige for den tekniske udførsel af supermaskinen.

14 dage efter lanceringen ‘Hoovered’ SR.N-1 første gang over ‘Kanalen’ Calais – Dover på 2 timer, med Pilot Peter Lamb, Navigator John Chaplin og selvfølgelig Christopher Cockerell selv – bare de huskede deres pas, så de kunne hilse på de lokale frø-ædere.

Nedenstående video – øøh 8 mm smalfilm-optagelse – er ikke fra deres afgang til Frankrig, men lad os bare lade som om. Imponerende erfaring og tiltro Piloten har opbygget siden han farer afsted med så stor hastighed ned af slidsken…

At England var stolte over deres borgers virke og satte pris på futurisk transport fremgår af dette nyhedsindslag fra juni 1959, hvor 4000 inviterede gæster præsenteres for vidunderet: videoen kan hentes her.

Christhopher Cockerell ved lanceringen 11. juni 1959. Cockerell døde som 88 årig i 1999. RIP.

Selve SR.N-1 eksisterer stadig og er efter sigende opbevaret på Science Museum i Wroughton. Vi har ikke haft mulighed for at kigge efter personligt grundet meget lokal tåge efter hyppige indtagelse af Pint´s ifbm vores seneste research i dette elskede land.

Cockerell´s fremsynede vision med Hoovercraft opfindelsen, var at have et fartøj der kunne anvendes over vand og jord uden at have generende hastighedssinkende kontakt med underlaget. Ideen var og er stadig fremragende og visionær.

I efterfølgende indlæg vil vi sikkert gennemgå udviklingen af dette hidtil Steampunk-ubeskrevne fartøj.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (4 votes cast)
Læserne tager sagen i egen hånd, 10.0 out of 10 based on 4 ratings
Be Sociable, Share!
Posted in Blandet, teknologi | 1 Comment

One Response to Læserne tager sagen i egen hånd

  1. Jeppe Olesen says:

    GoGo Steampunk. Må indrømme at der er abstinenser. Claus, du gør det som du kan, og mener er ånden. GoGo Claus:)

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 5.0/5 (1 vote cast)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *