You gotta see the baby!

Coney Island nær New York City har tiltrukket turister og velhavende byboere siden 1830erne. Halvøen er kendt for sine mange forlystelsesparker og de berømte strandpromenader, der bringer besøgende forbi stedets mange restauranter, syngesteder og ishuse. Det var, og er til en vis grad stadigvæk, stedet hvor New Yorkere tager ud, for at nyde den friske og kigge lidt på hinanden.

Luna Park promenaden på Coney Island omkring 1905

Der har været mange trækplastre på Coney Island gennem tiden, men ingen har haft så lang og succesfuld en karrierer som Dr. Martin Couney’s “Incubator Baby Exhibits” . Fra 1903 til 1945 kunne nysgerrige gæster bese små for tidligt babyer i Dr. Courney’s kuvøser– mod betaling naturligvis.

I dag virker det som en temmelig upassende form for forretning, men da the Incubator Baby Exhibits slog dørene op, var kuvøser ikke en anerkendt teknologi og der var ingen amerikanske hospitaler der benyttede dem. Dr. Courney’s etablissement var altså mere end en forlystelse, det var simpelthen den eneste måde forældre kunne redde for tidligt fødte babyer på.

Martin Couney var startet med sine babyudstillinger under verdensudstillingen i Berlin i 1896, hvor maskinerne gik under det lidet betrykkende navn ’Baby-hatching Apparatus’. Hans oprindelige ide vat at udbrede kendskabet til neonatal videnskab, men demonstrationen viste sig at tiltrække sammen publikum som Berlins freak-shows. Den besynderlige blanding af medicin og side-show gjorde Couney til lidt af en latterlighed indenfor Berlins hospitalsvæsen, til trods for, at de babyer han fik overleveret rent faktisk overlevede – hvilket hospitalerne ikke havde regnet med. I 1898 emigrerede han derfor til USA, hvor han som sagt fortsatte med kuvøseudstillingerne.

Selvom det selvfølgelig lugter lidt fælt af freak-show og udnyttelse af ulykkelige forældre, så havde the Incubator Baby Exhibits en stab af sygeplejesker med høj faglig standard og det var reelt en privat hospitalsafdeling – om end det økonomiske grundlag var lidt besynderligt. Mere end 8000 babyer passerede gennem Dr. Couney’s kuvøser og endnu vigtigere: mere end 80% overlevede, hvorimod næsten ingen overlevede på hospitalerne.

Succesen var dog ikke uden bagslag. Couney fandt at det ofte var svært, at overtale forældrene til at tage deres spædbørn tilbage. Det kan lyde lidt underligt, men blandingen af adskillelse og cirkusudstilling havde en psykologisk effekt på både børnene og forældrene, der ofte reelt havde afskrevet deres barn. I dag har man erkendt vigtigheden af de tidlige følelsesmæssige bånd og man holder ikke børn og forældre adskilt.

Dr. Couney opsatte også en kuvøsestue på verdensudstillingen i New York 1939-1940 og New Yorks hospitaler leverede børn fra deres fødselsgange. Couney benyttede lejligheden til at inviterede internationale læger til private middage, med tilhørende rundvisning i kuvøsestuen. Der er sandsynligt, at hans arbejde medvirkede til, at kuvøser efterhånden blev udbredt teknologi på hospitaler og fødeklinikker.

Verdensudstillingen blev dog ikke nogen økonomisk succes. Couney havde store udgifter og udstillingens arrangører tog 25% af indtægterne. Med en billetpris på 25 cent krævede kuvøseudstillingen mindst 700 gæster om dagen, bare for at løbe rundt, og i 1939 var kuvøsebabyer ikke længere den store seværdighed de havde været. Couney trak sig tilbage til forlystelsesparken på Coney Island og holdt liv i både babyer og udstilling små 5 år mere. I 1945 kunne det dog ikke længere løbe rundt og han lukkede biksen for stedse. På det tidspunkt var kuvøser dog også udbredt blandt hospitaler og fødselsklinikker og der var ikke længere brug for Couneys lille private klinik.

Dr. Martin Couney døde i 1950, men nåede altså at se den teknologi han havde promoveret hele livet blive dagligdag på alverdens fødestuer. Jeg formoder han døde med et smil på læben, det er ikke enhver der kan sige, at de har reddet 8000 småbørn og indført en teknologi der siden har reddet yderligere titusindevis.

Dr. Martin Couney i manegen med et par af hans små patienter

Børneudstillinger er i øvrigt ikke noget Dr. Couney havde opfundet. Faktisk trådte den berømte cirkuskonge P. T. Barnum sine barnesko indenfor genren. Hans første sideshow på Broadway and Ann i New York fremviste stolt småbørn ved siden af den sædvanlige samling af dværge, fedlinge, skæggede damer og havfruer. Da bygningen brændte i 1880 rykkede Barnum over i cirkusbranchen.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Be Sociable, Share!
Posted in Historie | Tagged as: , , , | Leave a comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *