Musik skal der til – RELEASE THE PINGUINS!

Nu er jeg ikke selv musiker, men hvis jeg forsøgte mig som komponist, så ville det grangiveligt ende som nedenstående – ved første øjekast om ikke andet. Modsat noget jeg kunne skrive ned (og Uanset hvordan der så ser ud), så er denne komposition af John Stump faktisk reel musik, omend man skal have skarpe øjne for at spille det efter noder.

John Stump var en aktiv musiker og musikelsker hele sit liv (fra 1944 til 2006), men helt præcis hvornår han komponerede sit mesterværk “Faerie’s Aire and Death Waltz (from ‘A Tribute to Zdenko G. Fibich’)” vides ikke. Stykket blev fundet mellem hans efterladte ejendele.

Faerie’s Aire and Death Waltz er et ualmindeligt kreativt kunstværk, der indeholder fantastiske udtryksfulde elementer, både musisk og teatralsk. Der er kvæg, cykler, flammer, peanuts og naturligvis den klassiske musiks urgamle tema: pingviner.

Jeg foreslår i åbner billedet i et nyt vindue, da bloggen desværre er begrænset til 600px i bredden (teksten kan sagtens læses på et stort billede).

En anden, omend mindre kendt, af Stumps kompositioner hedder “String Quartet No. 556(b) for Strings In A Minor (Motoring Accident)“. Det er et mere personligt og følsomt stykke, der viser komponistens dybere filosofiske side. Her slippes ingen pingviner løs, men til gengæld afhænger stykket tilsyneladende af, at skuespillerinden Farrah Fawcett holdes midlertidigt indespærret i en kuffert.

Faerie’s Aire and Death Waltz kan høres her, desværre uden pingviner, men egentlig slet ikke så ringe endda.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
Musik skal der til - RELEASE THE PINGUINS!, 10.0 out of 10 based on 1 rating
Be Sociable, Share!
Posted in Blandet | Tagged as: , , | Leave a comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *