1856: Modstandere af slaveriet, under ledelse af John Brown, myrder 5 tilhængere af slaveri nær Pottawatomie creek i Kansas. Dette var en vigtig episode blandt de mange blodige sammenstød, kendt som ”Bleeding Kansas”, der gik forud for den Amerikanske borgerkrig. John Brown blev hængt 2/12 1859 for mord, opfordring til slaveoprør og forræderi med staten Virginia.
Slaveri-staterne så angrebet som en forsmag på det militære opgør der nødvendigvis måtte komme, og af frygt for lignende angreb samledes de i militia enheder, der senere skulle danne rygraden i sydstaternes hær.
Brown afbilledet som helten fra Kansas
1883: Brooklyn Bridge åbner for trafik, efter 14 års konstruktionsarbejde. PÅ det tidspunkt var broen den lægeste hængebro i verden og blev anset for lidt af et underværk. Ingeniøren John Roebling og sønnen Washington Roebling, står bag byggeriet, men grundet skader (Washington fik dykkersyge i de trykrejste sænkekasser, hvori bropillerne blev bygget. John fik knust benene ved en arbejdsulykke) overtog Washington’s kone Emily den daglige ledelse. Hun tilbragte 11 år som leder og kan med rette betegnes som broens sande konstruktør.
Allerede 19/5 1885 begynder folk, at benytte broen som vippe. Svømmelæren Robert Odlum kaster sig over rælingen i et forsøg på at opnå berømmelse. Odlum overlever, men dør kort efter ef indre skader.
Flot ser den jo ud
1962: NASA astronauten Scott Carpenter flyver tre gange rundt om jorden i Mercury programmets Aurora 7 fartøj. John Glenn havde under sin rumtur (Mercury-Atlas 6), set nogle små selvlysende objekter omkring kapslen, som han kaldte ildfluer. Scott løser mysteriet, da han ved et uheld banker hovedet mod kapslens side og frigiver små ispartikler fra ydersiden. Så det var ikke rummænd aligevel. En fejl under nedturen betyder, at Scott lander godt 400 km fra den beregnede zone og må vente lidt på en opsamling. Scott og John Glenn er de eneste tilbageværende Mercury astronauter.
Carpenter på vej til arbejde
1970: De arbejdsomme Sovjetter påbegynder, om ikke verdens største, så verdens dybeste hul i jorden: Кольская сверхглубокая скважина, eller på Dansk Kola Superdybe Borehul. 19 år senere er hullet 12,261 m dybt og er stadig verdens dybeste hul. Dernede er temperaturen 180 grader celcius, hvilket stoppede det videre arbejde, da det var en del højere end beregnet. Hullet er næsten 1/3 gennem den Baltiske kontinentskorpe og klipperne i den dybde er 2,7 milliarder år gamle.
På ægte Sovjetmanér blev hullet fejret med et frimærke
