Morskabens filosof

stormp2

Robert Storm Petersen, bedre kendt som Storm P, kom til verden i Valby den 19 september 1882. Hans far havde en slagterstand ved Nikolai Kirken og Robert skulle egentlig have fulgt i faderens fodspor. Der var dog mere krudt i den unge mand, end jobbet som slagterlærling kunne holde tilbage. Derfor begyndte han at arbejde på små satiriske magasiner, som Gnisten og Klods Hans, der var med til at introducerer tegneserien i Danmark.

Han formulerede selv en biografi, af en type man måske burde kalde lynbiografi:

»Født i Valby – et lille smukt sted i nærheden af København, 1882, to år efter nedbrændte Christiansborg – jeg gjorde, hvad jeg kunne. Men det brændte alligevel.

Gik i skole – trods alt – lærte dog at køre på cykel. Begyndte læreårene hos min far – slagterlærling – blev senere letmatros på en skonnert, malerlærling, operasanger i en delikatesseforretning.

Skuespiller ved Casino og Dagmarteatret. Korrespondent til New York-bladet »Sit-Down«. Eneboer i en otteværelses lejlighed samt medarbejder ved dagbladet B.T. Opdagede, der boede en dame i samme lejlighed. Vi giftede os; har det henrivende, og ejer den kæreste hund i verden.«

Storm P blev ikke en success hen over natten. I mange år arbejdede han som tegner på aviser og blade. Efterhånden fik hans særlige tegnestil og lune humor dog et fast følge og omkring 1917 begyndte han at tegne for Berlingske Tidende, dette forhold udviklede sig til en livskarriere. Serier som ”Dagbogsblade, ”Peter og Ping”, ”Hunden Grog” og ”Dagens flue” kom til verden i tiden på Berlingske.

Fra tegner og satirisk humorist udviklede Storm P sig til en ægte multikunstner. Han var den første der beskæftigede sig med animationsfilm i Danmark, men måtte skrinlægge projektet, da teknikken var for primitiv. Desuden medvirkede han i flere af de meget populære revyer, som han også skrev materiale til. Han er nok mest kendt for sine vagabondtegninger, en rolle han identificerede sig kraftigt med, og de umulige opfindelser han sirligt tegnede og beskrev.

Det blev til over 3000 fluer (og tusinder af andre tegninger) inden Storm P døde 6 marts 1949.

  • Fluer elsker at blive jaget væk. Det er derfor de hele tiden kommer igen
  • Et synonym er et ord, man kan bruge, når man ikke kan stave det, man tænkte først!
  • Jeg fik brev fra Hansen i Amerika igår.
    – Tænk, lever han endnu?
    – Det skrev han ikke noget om.
  • Det kræver ærlighed at sælge elastik i metermål.
  • I oldtidens litteratur står der intet om fluer – men de skal nu nok have været der alligevel.
  • Pokkers så egoistisk verden er. Alle tænker kun på sig selv. Det er bare mig, som tænker på mig
  • Har du læst noget af Zola?
    – Ja – Gøngehøvdingen!
    – Ja, men den er ikke af Zola!
    – Naa – men jeg har læst den alligevel!
  • Modvind er en god ting
    – når man skal den anden vej!
  • Du er alligevel ikke saa dum, som du ser ud til.
    – Nej – det er netop Forskellen paa os to.
  • Man kan lære umådeligt meget af de gamle ordsprog, men man gør det ikke.

En af de berømte Storm P opfindelser

stp_1

Peter og Ping

stp_4

Den lykkelige vagabond

storm-p

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 8.7/10 (7 votes cast)
Morskabens filosof, 8.7 out of 10 based on 7 ratings
Be Sociable, Share!
Posted in Blandet | Leave a comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *