334 fvt: Den Græske/Makedoniske hær under ledelse af Alexander den store besejre Darius III og den Persiske hær i slaget ved Granicus. Darius havde forventet en let sejer over denne opkomling, men blev slemt overraskede, da Alexander gav kamp øjeblikkeligt. Perserne blev fanget af Alexanders kavaleri, der angreb deres flanker over floden, og deres linier brød sammen i tumult og panik. I det efterfølgende håndgemæng blev Alexander slået bevidstløs af et øksehug, men hans krigskammerat Cleitus den Sorte kom til undsætning og reddede generalen. Historien havde nok set lidt anderledes ud, hvis Den store Alexander var blevet dræbt ved Granicus.
Alexander leder personligt angrebet – privatfoto

1819: SS Savannah afsejler Savannah i Georgia (USA), for som det første dampskib, at krydse Atlanterhavet. Skibet var en sejl/hjuldamper hybrid, men rejsen var alligevel anset for ualmindelig risikabel (folk stolede simpelthen ikke på damp som fremdriftsmiddel) og det viste sig umuligt, at finde betalende passagerer. Et par dage inde i rejser, blev Savannah set af skonnerten Contract, der ufortrødent gav jagt, fordi kaptajnen så dampskibets rygende skorsten og troede Savannah var i brænd. Det var dog umuligt for Contract at indhente den hurtige hjuldamper. Umiddelbart inden Savannah passerede Irland, skete det samme med kutteren HMS Kite. Dog var der en forskel da Kite var et flådefartøj og ikke sådan uden videre lod sig udsejle. Kaptajnen affyrede resolut en par advarselsskud, hvorefter SS Savannah pænt lod sig indhente. Besætningen på Kite kom om bord og var ”much gratified” over adgang til denne nymodens maskine. SS Savannah ankom til Liverpool 18/6 og blev modtaget med stor ståhej. Overfarten var ikke en kommerciel succes og SS Savannah blev efterfølgende konverteret til et rent sejlskib. Der skulle gå næsten 30 år, før amerikanerne igen forsøgte sig med dampskibsfart på Atlanterhavet.
SS Savannah for sejl

1826: Et af historiens mest berømte skibe, HMS Beagle, afsejler på sin første rejse. Kaptajnen på HMS Beagle, Pringle Stokes, var knap så begejstret for opgaven. Et par måneden efter de forlod England, låste han sig inde i sin kahyt i 14 dage. Stokes led af depression og den 2 august skød han sig selv. Rejsen fortsatte med en ny kaptajn og HMS Beagle var hjemme i England igen 14/10 1830. Allerede året efter afsejlede HMS Beagle på sin anden rejse og denne gang var der lagt brænde i ovnen til en omskrivning af verdenshistorien. Med på rejsen var selveste Charles Darwin, og det skulle blive opdagelser gjort på denne rejse, der lagde grundstenen til hans teori om evolution.

1969: Apollo 10 passerer månens overflade i en højde af 15.6 km. Missionen bestod i at teste månemodulet før den Apollo 11 endelig skulle lande på månen. Der var med vilje beregnet den nøjagtige mængde brændstof til missionen, da NASA ikke stolede på, at deres astronauter kunne modstå fristelsen til rent faktisk at lande Apollo 10. Command Module piloten John W. Young skulle senere blive NASA’s mest erfarne astronaut, med hele 6 ture i rummet (hvoraf 2 var månelandinger) fordelt på 4 forskellige rumfartøjer. Young havde fornøjelsen af, at være Commander på STS-1 (rumfærgens jomfruflyvning).
Apollo 10 crew: Ceman, Stafford og Young

1980: Det Japanske legetøj og forlystelsesfirma NAkamura Manufacturing COmpany (NAMCO) udgiver det klassiske computerspil Pac-Man. Spillet blev en ualmindelig stor success og er næsten synonym for computerspil i almindelighed. Pac-Man opnåede kultstatus i 80’erne og blev ikonisk for hele dekaden. Naturligvis forsøgte man at skore en ekstra skilling, så Pac-Man fik både en TV serie og flere musikalbum på CV’et. Som sagt kender alle Pac-Man (figuren har den højeste brand awareness af alle computerspil, med 94% genkendelse i Amerika), så her sætter vi fokus på de små spøgelser, foruden dem havde spillet jo været temmelig trivielt. De var nemlig ikke bare Pac-Man’s fjender, de havde små personligheder. Blinky’s personlighed var shadow, Pinky var speedy, Inky var bashful og Clyde var pokey.
Pac-Man har 255 anvendelige levels, fordi en bug forhindre spil på de højere baner. Spiller man de 255 baner igennem og æder alt, hvad spillet kaster på skærmen, så opnår man ”The Perfect game” og en score på 3.333.360 points (absolut maksimum). Dette blev opnået af Billy Mitchell fra Florida 3/7 1999 – get a life Billy.

Level 256 bug




Der er lavet en fantastisk dokumentar om bl. a. Billy Mitchell, der hedder “The King of Kong – a fistful of quarters”, den er fremragende og kan anbefales: http://www.newline.com/properties/kingofkongtheafistfulofquarters.html