Cut it out, you fool!

De var ikke voldsomt glade for tobaksrøg i Zion, Illinois - cirka 1915

Nogenlunde samtidig med ovenstående skilt, var byen Zion under diktatur af en ekstremistisk religiøs herre ved navn Wilbur Glenn Voliva (som også har underskrevet skiltet). Byens skoler underviste i flad-jord teori, der som navnet antyder handler om at jorden er flad. Voliva mente også, at solen var godt 40 kilometer i diameter og ikke meget mere end 4000km fra jorden – dette var officiel videnskab i Zion.

Voliva var stort set enehersker i Zion og udbredte sit budskab gennem radioen med rablende monologer imod alt fra astronomi til evolution. Han nærede en stærk kærlighed til dommedagsprofetier og forudsagde verdens ende i henholdsvis 1923, 1927, 1930, og 1935. Byen havde i øvrigt forbud mod alle andre religioner end Volivas Christian Catholic Apostolic Church.

Til trods for hans formodning om at blive 120 år, grundet en diæt af brasilnødder og kærnemælk, så døde han af kræft i 1942 (72 år gammel). Dog ikke før han grådkvalt havde tilstået, at han i årevis havde misbrugt kirkens midler til egne formål. Det er ufatteligt at folk til stadighed følger den slags fumlende idioter.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.5/10 (4 votes cast)
Cut it out, you fool!, 9.5 out of 10 based on 4 ratings
Be Sociable, Share!
Posted in Blandet | Leave a comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *