Vi kender jo alle sammen det yndige Schweiz. De knejsende sneklædte alper, dybe krystalklare bjergsøer, Tobleronen med chokolade, nødder og honning, den snilde lommekniv med utallige funktioner og sidst med ikke mindst: den konsekvente neutralitet.
Landet vi i dag kender som en fredelig, ligefrem idyllisk, bjergnation, har, som titlen måske antyder, mere end et par lig i skabet. Schweiz var nemlig Europas Afghanistan. En ufremkommelig bjergegn, hvor klaner slog hinanden (og enhver tilfældigt rejsende) ihjel i en evig kamp om bitte små jordstykker (set ud fra Europa som helhed). De var anset som ualmindeligt krigeriske og blev ofte beskrevet som havende en medfødt forkærlighed til krig og stridigheder.
Derfor blev Schweiz i middelalderen anset som en udtømmelig kilde af lejesoldater. Før kukuret og den føromtalte chokolade, havde landet nemlig ikke så meget at sælge af. Det eneste man virkelig havde øvet sig på (og var fantastisk dygtige til), var krig og anden ufredelig virksomhed. Fordi landet, som Afghanistan i nyere tid, havde ligget i borgerkrig siden tidernes morgen. Man fandt det af denne grund meget passende, at udleje landets unge mænd som soldater for Europas evigt krigende kongedømmer – de såkaldte Reisläufer.
Svejtsiske landsknægte var frygtede i hele Europa. Deres ry var skabt af utallige sejre og en kraftig uvilje mod at tage fanger. De angreb gerne frontalt med Partisan og Hellebard bevæbnede stormtropper i en form for rullende mur af kød og stål.
Svejtsiske Landsknægte slår til søren
Hvis en middelalder-hersker ikke havde mindst en deling Reisläufer, så var han sådan set lidt til grin. Det mest kendte regiment eksisterer såmænd endnu; nemlig Svejtsergarden der passer på Paven. Udover denne samling af spradebasser, så havde Spanien, Holland, Frankrig, Preussen, samt en række mindre Europæiske kongeriger, alle deres egen personlige lille Svejtser hær.
I dag virker Svejtsergarden knap så krigeriske
Efterhånden som skydevåben vandt frem på slagmarken, faldt det blodige Hellebard angreb lidt af mode og dermed faldt interessen for Reisläufer enheder også. Dog havde de stadig en historisk rolle at spille, idet et Reisläufer regiment stod for bevogtningen af Bastillen i 1789, hvor en hysterisk pøbel stormede fængslet. Det var også Svejtsiske landsknægte der passede på Kong Louis XVI, da en anden pøbel angreb han i Tuileries palads. De loyale landsknægte blev massakreret, selvom kongen faktisk nåede at slippe væk.
Napoleon brugte også Svejtsiske tropper, der kæmpede i røde uniformer, for at adskille dem fra de franske i blå uniformer. Uheldigvis samme røde farve som de Britiske styrker bar, hvilken medførte en del ubehagelige forvekslinger.
Spanien brugte officielle Svejtsiske tropper, hvor de blandt andet kæmpede mod Englænderne under den Amerikanske borgerkrig, indtil 1823, hvor det sidste regiment blev opløst.
Siden 1859 har Svejtsergarden, med omkring 500 år på bagen, været den eneste lovlige gruppe af lejesoldater i Schweiz. Det er uvist hvor mange individuelle Svejtsere der har gjort tjeneste som lejesoldater siden, men under den Spanske borgerkrig deltog flere på den republikanske side.
Illustration fra den fægtemesteren Hans Talhoffers Fechtbüch – det har nok nasset gevaldigt!
Louis XII’s Landsknægte indtager Geneve
Monument over de faldne Svejtsere ved Tuileries i 1792
