Astronomerne er tilsyneladende ved at løbe tør for fantasi. Hvor man i fordums tid havde observatorier med imponerende navne som Keck Observatory, Gran Telescopio Canarias, Giant Magellan Telescope (GMT) og Isaac Newton Telescope, stiller man sig i dag til tåle med beskrivende navne.
Da European Southern Observatory (ESO) påbegynde designet af en overvældende stort teleskop, var det derfor ganske nærliggende af kalde apparatet med den 100m blænde for: Overwhelmingly Large Telescope (OWL). Sådan en karl ville have en spejloverflade svarende til verdens øvrige teleskoper og være godt 1500 gange mere lysfølsom end det berømte Hubble Space Telescope – Overwhelming indeed!
Det forventes at teleskoper over 80m kan spektroskopi-analyserer atomsfæren på planeter i jord-størrelse omkring de nærmeste 40 stjerner, hvilket kunne hjælpe i eftersøgningen af liv udenfor jorden. Den estimerede pris viste sig at ligge på 1,5 milliarder Euro, så desværre måtte ESO drosle lidt ned for forventningerne.
I stedet arbejder man nu på et mindre overvældende teleskop med en blændediameter på 42m og et mindre frygtindgydende prisskilt (960 millioner Euro). Navngivningen er dog ikke synderligt mere fantasifuld: European Extremely Large Telescope (E-ELT).
E-ELT kommer til at overgå amerikanernes Thirty Meter Telescope (TMT), der som navnet siger, har en blændediameter på 30m og bliver dermed verdens største teleskop. Det skal stå på toppen af Cerro Armazones bjergene i Chile og forventes åbnet engang i 2018.
Is that a telescope in your pants, or are you just happy to see me,



