Under Apolloprogrammet stod forsikringsselskaberne ikke ligefrem i kø for at tegne livsforsikringer til astronauterne. Faktisk viste det sig at være komplet umuligt, at tegne en privat livsforsikring når man havde for vane, at lade sig spænde fast til en højeksplosiv raket. De fleste astronauter havde både kone og børn, så naturligvis har de også tænkt på de mulige konsekvenser af deres temmelig risikable arbejde.
Det lykkedes NASA at finde en finurlig måde, at skaffe lidt mønt til eventuelle astronautenker. Man fik nemlig astronauterne til at underskrive en række førstedagskuverter, der gik under navnet ”Insurance Covers”. Kuverterne blev underskrevet umiddelbart inden flyvningen og man forventede, at enkerne kunne sælge dem til samlere og indkasserer lidt penge den vej – lidt af en Anders And løsning, men de måtte tage hvad de kunne få.
Livsforsikring for Apollo 11 astronauterne - nuværende værdi $6000-$8000
Man anvendte kuverterne på Apollo 11 til 16, så de eneste astronauter der faktisk omkom under en rumfartsrelateret ulykke (Grisssom, White og Chaffee under test af Apollo 1), fik ikke glæde af denne type forsikring. Mange af kuverterne er i dag i private samlinger, så hvis de efter turen alligevel blev udleveret til overlevende astronauter var det vel grundlæggende en del af lønnen og ikke en livsforsikring, da kuverterne naturligvis også er penge værd, hvis astronauten overlever – om end muligvis svagt mindre.
Astronauterne var godt selv klar over, at der var penge i deres berømmelse og i rumfarts-memorabilia generelt. Forsikringskuverterne har derfor nok medvirket til den skandale der opstod i forbindelse med Apollo 15. Besætningen havde nemlig selv medbragt 398 førstedagskuverter (2 var blevet ødelagt inden turen), der ikke bare var underskrevet af de tre astronauter, de havde faktisk også været på månen.
Allerede inden turen havde astronauterne afsat 100 kuverter til en tysk frimærkehandler, der også havde fremskaffet de officielle NASA kuverter, for $6000 per snude. Derudover skulle hver astronaut have 100 kuverter til privat brug, eller salg – nok mest det sidste. Selvom det var både lovligt og der faktisk var lavet en specifik plads til personlige rumfarts-memorabilia, så blev NASA stiktossede på Apollo 15 gruppen. Hverken David Scott, Alfred Worden, eller Jack Swigert fik efterfølgende flyvemissioner. NASA beholdt kuverterne helt til 1983, hvor astronauterne hev dem i retten for at få deres frimærker. Kuverterne er i dag yderst sjældne og i 2008 solgtes en enkelt for $15.000.
Skikken med de officielle forsikringskuverter stopped efter Apollo 16 og jeg ved ikke hvordan gutterne i Apollo 17 var forsikrede, men efterfølgende arrangerede NASA reelle forsikringer for deres astronauter. De dog stadig langt fra almindelige livsforsikringer.
Efter Columbiakatastrofen i 2003 udtalte NASA “There is a limit on what type of benefits the federal government provides.” Fem af astronauterne var dog stadig ansat i det amerikanske forsvar og fik derfor standardbeløbet på $250.000. Dertil skal dog lægges $395 om måneden til ægtefællen og $234 per fælles barn. For civile astronauter kompenseres ægtefællen gennem en statslig livsforsikring på $200.000. Desuden modtager ægtefællen (både civilt og militært personale)en livslang reduceret NASA astronautløn på omkring $25.000 om året – 2003 lønningerne for astronauter lå på mellem $56.000 og $86.000 om året. Det er uvist hvor meget de efterladte til den Israelske astronaut Ilan Ramon fik udbetalt, men som officer i det Israelske flyvevåben har de nok modtaget en statsforsikring plus en løbende ”lønkompensering”.
Young, Duke og Mattingly – de sidste NASA Insurance Covers fra 1972
