OK, jeg fik vist smurt lige lovligt tykt på med overskriften, men i mine øjne er der altså noget enerverende ved en forladt forlystelsespark.
I 1955 havde selveste Walt Disney kreeret en overdådig forlystelsespark med udgangspunkt i hans fantasifulde tegneserieunivers. Disneyland havde alt hvad 50erne kunne tilbyde af spas og forlystelse, opdelt i forskellige zoner som Frontierland, Fantasyland og Tomorrowland (med en Monorailbane). Derudover var der rutsjebaner, ballongynger, både og karruseller. Det hele var naturligvis tilsat en hørm af Disney og de kendte figurer vandrede i prosession gennem parken på hele klokkeslæt. Som toppen på kransekagen stod det berømte Torneroseslot.
Parken var en enorm succes og i 1961 besluttede Japanske forretningsmænd, at sådan en sag ville de også have. Som følge af datidens japanske forretningskultur var det ikke den svage inspiration der stod på menuen. Faktisk kopierede man konceptet med skræmmende præcision – selv Torneroseslottet og Monorailbanen kom med. Resultatet blev Nara Dreamland: Japans svar på Disneyland i Californien – kopieret næsten sten for sten.
Nara Dreamland var en af Japans første moderne forlystelsesparker, men med mange nye parker op gennem 60erne og 70erne, og en ægte Disney-park i 1983, gik det langsomt ned af bakke for Nara. I 2006 kunne Nara Dreamland ikke længere trække nok gæster og parken lukkede og slukkede. Grunden henligger nu som en spøgelsespark, med tomme huse og stoppede forlystelser.
Det fortælles at forældreløse børn (kannibaler nu hvor candyflossmaskinerne er kølet ned) stadig kryber rundt i parkens dystre ruiner i håb om, at uvidende turister skulle vove sig ind i den forladte park….
Nara Dreamland er dog langt fra den eneste, eller uhyggeligeste, forladte forlystelsespark. Det var bare en ruse for at lokke læseren herned, hvor de virkelige uhyggelige spøgelsesparker gemmer sig. Verden er nemlig fuld af disse hjemsøgte steder og et eller andet sted, så besøgte jeg hellere sådan en spøgelsespark end Euro Disney – bare ikke alene!
Når forlystelser bliver mareridt,























der er vel ikke noget som bedre siger “party’s over” end en forladt forlystelses park.
Slut på den ufede måde!
Jeg var engang på Bakken en sen vintereftermiddag, efter en vandretur fra Jonstrup til Klampenborg….totalt øde og en smule enerverende…hørte barnegråd fra spøgelsestoget….en ravn skreg…ok, de sidste to ting var løgn.
Admin
Jeg kommer til at tænke lidt på Miyazakis, Chihiro og Heksene når jeg ser billederne fra Nara Dreamland! Mon han har hentet inspiration der!
Hej Katrine,
Velkommen til Steampunk.dk’s kommentar-område. Herligt med en ny læser der skriver tilbage.
Jeg kender ikke lige historien du omtaler, men mon ikke sådanne forladte parker har været inspiration til mange gyserhystorier.
Admin