Peter Halkett (1820-1885) var en af den canadiske vildmarks gæve drenge, selvom han måske ikke var en af dens største opdagelsesrejsende. Som søn af direktøren for Hudson Bay Company, var Peter vokset op med rig adgang til både selve vildmarken og røverhistorier fra de mange eventyrere der tilbragte størstedelen af året som pelsjægere i den.
Et af problemerne ved vildmarksrejser var manglen på solide både, der samtidig kunne fragtes over store afstande på land. Mange opdagelsesrejsende måtte derfor ofte fremstille fartøjer af de forhåndenværende materialer og de var selvfølgelig ikke altid så sikre som man kunne ønske. John Franklins uheldssvangre Coppermine ekspidition i 1819 til 1820, mistede 11 af de 20 deltagere, da de strandede på den forkerte side af Copperminefloden, efter deres både var blevet ødelagt i en storm. I sidste ende reddede de overlevende sig ud netop ved at bygge en hjemmelavet kano.
Peter, der udover en interesse i vildmarksliv anså sig selv som lidt af en opfinder, satte derfor det mål, at han ville fremstille en praktisk og solid båd, der kunne medbringes på ekspeditioner som John Franklins. Hans løsning var en oppustelig båd af gummibelagt lærred, men ikke nok med det, den kunne samtidig anvendes som frakke.
Frakkens var opdelt i fire oppustelige kamre, så en punktering ikke sank den, der sammen udgjorde en oval. Brugeren kunne medbringe en vandrestok, der sammen med årebladet i frakkens lomme, kunne anvendes som åre. En anden mulighed var at medbringe an paraply der kunne anvendes som sejl. Den vejede ikke mere end 3,4kg og kunne klargøres på under 5 minutter – der medfulgte en håndpumpe.
Halkett testede fartøjet på Themsen i England, hvor han var udstationeret som løjtnant i den britiske flåde. Det lyder måske ikke som et voldsomt farvand, men i 1840erne var skibstrafikken anseelig, med både større fragtskibe og mindre ”hurtiggående” dampdrevne fartøjer – trafik nok til at gøre sejlturen farlig. Frakkebåden bestod dog med glans og tog selv på længere ture meget lidt vand ind.
Efter succesen med frakkebåden fremstillede Halkett en topersoners udgave, der kunne medbringes i en lille rygsæk. Denne båd kunne også anvendes som underlag når en ekspedition slog lejer. Folk viste stor interesse for Halkets opfindelse, men udover nogle få seriøse opdagelsesrejsende (blandt andet den uheldige John Franklin, der medbragte en da han forsvandt i den canadiske vildmark i 1845), så kom der sjovt nok aldrig gang i forretningen.
Halkett var forståeligt nok temmelig skuffet. Hans opfindelse var faktisk umådelig praktisk, hvilket de få brugere åbent stod inde for, men den fangede ikke blandt de mere jævne vildmarksmænd – så som jægere og fiskere. Efter hans død i 1885 opgav familien hans design og i dag findes der kun en eneste overlevende Halkettbåd. Jeg kunne faktisk godt komme på en del situationer, hvor sådan en sag ville have været nyttig – Halkett var simpelthen bare 100 år for tidligt ude.
Måske skulle Fatboy relancere den i forskellige farver?
Jeg ser det mere som nogel Northface eller Hagöf.
Admin