Sahara er i dag ikke andet end en kæmpemæssig ørken, men for omkring 9000 år siden var klimaet meget anderledes og store dele af den nordafrikanske ørken var en frodig grøn savanne som man kender fra de centrale dele af Afrika. Perioden med et grønt Sahara strakte sig over flere tusinde år og området var hjemsted for både et storslået dyreliv og flere jæger-kulturer.
I forbindelse med eftersøgning af dinosaurfossiler i Niger, stødte et hold palæontologer på en gravplads med flere hundrede velbevarede skeletter fra to forskellige kulturer, der havde levet i området med flere tusinde års mellemrum – de forsvundne stammer fra det grønne Sahara: Kiffian og Tenerian kulturerne.
Ligesom andre stenalderfolk afbillede Saharas jægerstammer deres byttedyr på særligt udvalgte og formodentlig religiøst betydningsfulde steder. De 8000 år gamle Helleristninger i Nigers Dabous område anses for nogle af verdens fineste og giver et indblik i livet blandt de forsvundne folk. Herunder ses en giraf, der overraskende nok har en snor i næsen, hvilket antyder at Kiffian-folket havde en vis form for landbrug med husdyr – eller også er mejslen bare smuttet.
Selvom Niger er rig på både arkæologiske interessante genstande og fossiler fra langt fjernere tider, så er det ikke verdens nemmeste sted at arbejde. Udover ørkenens bagende sol og de pludselige sandstorme, så er denne del af Sahara hjemsted for banditter og andre ubehagelige mennesker. Udgravningsholdet var derfor under væbnet beskyttelse af soldater fra Nigers hær. Her udgraves an 6000 år gammel grav, der udover skelettet indeholdt værktøj, ornamenter og potteskår – alt hvad en arkæolog drømmer om.
Nedenstående grav indeholdt resterne af en Kiffan mand, der fik tilnavnet ”The Pot Head” fordi han af uransagelige årsager var begravet med hovedet i en lerpotte. Det er naturligvis muligt, at han faktisk døde fordi hans hoved sad fast i lerpotten, men enhver der har læst Emil fra Lønneberg ved, at den slags uheld ikke nødvendigvis har dødelig udgang.
Selvom man ikke ved meget om de kulturer der florerede under Saharas blomstring, så er det ganske tydeligt, at de havde en højtudviklet kultur, hvor begravelsesriter spillede en central rolle. Gravene er altid fyldt med husgeråd, smykker og andre personlige ejendele, ligesom de efterladte han pyntet de døde med friske blomster.
Udover de mange skeletter fra Kiffian og Tenerian folkene, så fandt holdet heldigvis også hvad de egentlig kom efter: nemlig dino-fossiler. I løbet af den 3 måneder lange udgravning, fandt man over 20 nye arter. Herunder en afstøbning af en 110 millioner år gammel kødædende Suchomimus. Afstøbningen er en gave fra palæontologen Paul Sereno i forbindelse med afslutningen af Nigers 5 år lange borgerkrig.
Der bor stadig mennesker i denne del af Sahara, men selvom de måske er direkte genetisk forbundne til de tidligere beboere, så har kulturen nødvendigvis ikke har nogen forbindelse til fortidens jægersamfund. Herunder ses Wodaabe-stammen under deres årlige Gerewol festival, hvor unge mænd pynter sig i håb om at tiltrække en Wodaade kvinde. En kvinde kan vælge op til 4 mænd og bliver en mand sprunget over, så kan han se frem til en års ensomhed inden næste Gerewol festival.
