235 dage tilbage af 2009

1854: Danmark indfører en Tyendelov (Tyende er f.eks. arbejdsmænd og medhjælpere hos en håndværksmester eller tjenestepiger, kuske, kokkepiger og karle på landet), der skal regulerer ansættelsesvilkår for ubemidlede mennesker. F.eks. måtte arbejdsgiveren (husbonden) straffe sit tyende med prygl. Desuden havde disse ubemidlede stakler, hverken stemmeret eller andre politiske rettigheder. Loven blev først erstattet af Medhjælperloven i 1921, hvor korporlig straf blev afskaffet og krav om kvalitet af kost og logi indført.

Tyende hygger sig i køkkenet

tyende-1892-551

1869: Den første transkontinentale jernbane i Amerika forbindes ved Promontory Summit, Utha. Det sidste søm var af guld og forbundet til en telegraf, så øjeblikket kunne sendes til hele nationen. Nu kunne man fræse over de forenede stater på bare 7 dage, for en pris på $65 for økonomiklasse.

De to ½kontinentale baner mødes

train

1875: Et cirkulære afskaffer den gotiske håndskrift i skolerne. Fra nu af læres og benyttes latinske bogstaver. JUHU!

En Gothic skoleelev fra de gode gamle dage

gothic-chatty-cathy

1924: Jurist, all-round transvestit og småparanoide John Edgar Hoover udpeges af præsident Calvin Coolidge til generaldirektør for Federal Bureau of Investigation (FBI), en stilling Hoover bliver så glad for, at han bestrider den (med næb og klør) til sin død i 1972. FBI blev efterhånden Hoovers egen lille virksomhed og man har siden (og af samme grund) indført en 10 års begrænsning på stillingen. Hoovers karriere var så besynderlig, at jeg har valgt den skal have sin eget post på et tidspunkt.

Hoover våger over DC (og USA i almindelighed)

hoove

1960: Den atomdrevne ubåd Triton afslutter den første faktiske verdensomsejling under havet. Turen tog 60 dage og 21 timer, med en gennemsnitshastighed på 18 knob (33 km/t). Den samlede strækning var 67.292 km, hvilket den skarpsindige læser nok bemærker er cirka 27.000 km mere end jordens omkreds, men den skulle jo også sejle udenom landmasserne. Triton gik på pension allerede i 1969, men da man ikke sådan lige kan smide en atomreaktor ud, så ligger den stadig i tørdok og afventer skrotning.

Den knap så glorværdige ende for Triton

tritonv

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Be Sociable, Share!
Posted in Almanak | Leave a comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *