De små velsmagende M&M’s chokolader er nok det mest kendte eksempel på slik fra den spanske borgerkrig – det er sandsynligvis også det eneste slik fra den krig. Chokoladen er naturligvis amerikansk, men ideen stammer fra Forrest Mars seniors besøg blandt de kæmpende spanioler. Tropperne spiste nemlig små chokoladekugler, der var dækket af en glasur som forhindrede dem i at smelte.
Mars, der var arving til det berømte chokoladeimperium af samme navn (kendt fra Mars Bar), patenterede i marts 1941 sin egen måde at dække chokoladen på og kopierede de små spanske chokoladekugler. M&M’s var dog var mere flade og diskagtige end de oprindelige spanske chokolader. Grundet rationering på chokolade, blev produktionen delt mellem Mars og William F. R. Murrie, der var præsident for Amerikas anden store chokoladeimperium: Hershey’s Chocolate. Kuglerne tog navn fra forbogstaverne i deres efternavne: Forrest Mars and Bruce Murrie = M&M’s.
De første M&M’s rullede af samlebåndet sidst i 1941 og de originale farver var rød, gul, brun, grøn og violet. Heldet var med Mars og Murrie, for deres slik havde premiere ligesom USA gik ind i anden verdenskrig og da regeringen stod og manglede en praktisk chokolade til troppernes feltrationer, blev de små farvede kugler indrulleret i endnu en krig.
Under krigen blev M&M’s faktisk produceret udelukkende til det amerikanske militær og de var pakket i rør i stedet for cellofanposer – ligesom Smarties. Det var først efter krigen, at den civile befolkning fik adgang til chokoladekuglerne og salget eksploderede, efterhånden som hjemvendte soldater introducerede deres venner til dem.
Sidst i 40erne købte Mars andelen fra Hershey’s Chocolate og M&M’s var derefter udelukkende ejet af familiefirmaet Mars, Incorporated. I 50erne fortsatte chokoladekuglerne deres sejrsgang. Man begyndte at trykke bogstavet M på dem – først i sort, men fra 1954 i hvidt. Som nævnt udskiftede man også indpakningen til den kendte pose og man introducerede peanut M&M i 1955.
Midt i 60erne udkom mandel M&M’s for første gang, men det var ikke umiddelbart nogen succes. I 80erne blev de genintroduceret som specialchokolade ved højtiderne og den ide faldt i god jord hos forbrugerne. De blev senere populære nok til helårsproduktion.
I 70erne fjernede man de røde M&M’s fordi offentligheden var panisk omkring farvestoffet amaranth, der dog ikke blev anvendt i chokoladerne. Mars Inc besluttede alligevel at udskifte de røde med en ny orange af marketingsgrunde. Da man senere genintroducerede de røde M&M’s anvendte man stoffet E129, der ikke er godkendt til fødevare i Europa og er direkte ulovligt i blandt andet Danmark – her anvender man i stedet E120.
M&M’s nød en stadigt voksende markedsandel indenfor chokolade, men i 1995 satte en ny kampagne endnu mere gang i salget. Det var blevet besluttet, at lade kunderne bestemme hvilken farve der skulle udskifte de lysebrune M&M’s og i den forbindelse indførte man de såkaldte ”Spokescandies” – små antropomorfe chokolader der medvirkede i M&M’s reklamer.
Det var den blå M&M der løb af med sejren, men både den gule og røde chokolade forblev talspersoner for henholdsvis mælkechokolade og peanut M&M’s. Der er kommet flere til efterhånden som Mars udvidede M&M’s sortimentet – for eksempel orange for Crispy M&M’s og grøn for peanutbutter, mint og mørk chokolade (dem har jeg nu ikke smagt).
Talschokoladerne var ikke bare med til at styrke salget, de fik nærmest deres eget liv og blev et samleobjekt på linje med Coca Cola reklamer. Der finder vitterligt Titusindvis af forskellige merchandise genstande med M&M’s figurene og der er endda butikker der udelukkede sælger M&M’s relaterede vare: M&M’s World – de sælger alt fra små plastik-chokolader til sko og tøj. Det er nu også muligt at få specialfremstillet sine M&M’s så de for eksempel har ens eget navn. Ligesom man kan bestille sine egne blandinger.
Den lille chokolade der blev født under den spanske borgerkrig, er altså nu blevet et fuldvoksent og verdensomspændende fænomen – jeg snupper lige en mere….
Der blev i sin tid gjort meget ud af Van Halen sangeren David Lee Roths insisteren på en stor skål M&M’s uden brune chokoladerkugler i bandets omklædningsrum. Det blev ofte anført som det ultimative udtryk for primadonnanykker, men faktisk var der en fornuftig taktisk forklaring bag. Van Halen var nemlig trætte af forskellige koncertarrangørers tilgang til deres koncerter, der ofte efterlod dem med elendige og direkte usikre arbejdsforhold. Deres sceneshow var større end noget andet band og mange spillesteder havde ingen erfaring med sådan et show. Det var derfor nødvendigt, at de fulgte forskrifterne fra Van Halen. Når bandet så en stor skål M&M’s på bordet, hvor samtlige brune M&M’s møjsommeligt var sorteret fra, så viste de, at koncertarrangøren havde gennemlæst kontrakten og overholdt aftalerne til punkt og prikke. Manglede skålen imidlertid, eller var der brune M&M’s i, så var det tid til en dybere inspektion af koncertsalen.
