Bliver vi mere klodsede i fremtiden?

Læser Sron sendte mig for nylig et link til denne fantasifulde steampunkagtige fremtidsby udført i vores allesammens ynglingsklods fra barndommen: Lego.

I en fjern fremtid, hvor jorden henligger gold og øde, rejser disse selvkørende byer gennem landskabet i en evig jagt på råstoffer og øl. Fartøjet er næsten selvforsynende, med solfangere og vindmøller, samt nyttehaver på taget. Der er tilsyneladende også nogle fartøjer der kan hejses ned på jorden, så byens Legomænd og kvinder kan udforske terrænet hvor de kommer frem.

Indenfor science fiction er det jo ikke nyt, at mennesket i fremtiden overlever på små øer af civilisation i en postapokalyptisk verden af kaos. Silent Running, Mad Max, I am Legend og Waterworld er bare et par der umiddelbart dukker op. Det er dog første gang, at jeg har set tanken fortolket i Lego.

Modsat mange andre af de Lego-projekter man kan finde på nettet, der som regel ligner noget en højtuddannet ingeniør har bygget, så er denne rullende Legoby ganske tydeligt bygget af en amatør og det giver den lidt flere points i min bog. Det er helt klart drevet fuldstændigt af fantasien og hvor konstruktøren er løbet tør for bestemte klodser, har han ganske simpelt tilpasset konstruktionen til hvad der lå i kassen – det er nemlig ikke videnskab, det er Lego.

Jeg kan også godt lide at byen, trods den gængse forestilling om en voldelig postapokalyptisk, tilsyneladende brummer ubevæbnet rundt på sletterne – endelig lidt fred.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (3 votes cast)
Bliver vi mere klodsede i fremtiden?, 10.0 out of 10 based on 3 ratings
Be Sociable, Share!
Posted in Blandet | Tagged as: , , , | Leave a comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *