Den som har læst lidt op på rumfartshistorien, eller måske ligefrem kan huske de gyldne Apollotider, kan måske nikke genkendende til eksotiske navne som Honeysuckle Creek, Tidbinbilla og CSIRO’s Parkes Radio Telescope, hvor kommunikation med Apollofartøjernes foregik. Udover de kendte stationer var der også en række mindre stationer, hvor telemetridata blev modtaget og videresendt: Guam Tracking Station, Ascension Island Tracking Station og godt og 7 mere på strategiske placeringer. Selvom man kunne tro at disse stationer til fulde kunne klare kommunikationen med Apollofartøjerne, så dækkede det såkaldte Manned Space Flight Network alligevel ikke mens Apollofartøjet var i low-earth-orbit.
Huller i radiokommunikationen omkring Australien og Stillehavet
For at dække hullerne indkøbte NASA og det amerikanske forsvarsministerium 8 Boeing KC-135N fragtfly og ombyggede dem med elektronik efter alle 60ernes regler. De nye smarte fly fik betegnelsen Advanced Range Instrumentation Aircraft (ARIA) og blev stationeret så hullerne kunne lukkes. Den samlede pris for denn konsolidering af Apolloprogrammets low-earth-orbit kommunikation var $60 millioner – en ikke uanseelig bunke penge for at hører lidt radio.
ARIA flyene var udstyret med en S-bånds (et område mellem UHF og SHF frekvenser) antenne på næsten 2m i diameter i næsen, hvilket gav dem lidt af en dryptud. Fire af flyene havde også et optisk sporingssystem monteret på den forreste fragtdør. Til kommunikation over de store afstande i det Indiske Ocean og Stillehavet benyttede ARIA HF radio med en lang slæbeantenne efter flyet, når de skulle i kontakt med de landbaserede stationer.
Deres hovedopgave lå i det Indiske Ocean, hvor de videresendte radiokommunikation når Apollofartøjet var i kredsløb omkring jorden (i særdeleshed under den kritiske Trans-Lunar Injection fase), eller fartøjet var under reentry. Flertallet af dem var derfor stationeret i Australien.
Når samtlige 8 ARIA fly var airborne, hvilket var sjældent, kunne de kontrollerer 30% af NASAs near-earth tracking. Deres dækning satte dem på en samlet tredjeplads bag NASAs hovedkommunikationscenter Houston og Goddard Space Flight Center. Selvom deres opgave sjældent omtales i forbindelse med Apolloprogrammet og månelandingerne, så var ARIA flyene en central del af kommunikationen, foruden hvilken månelandingerne havde været endnu mere besværlige, måske endda umulige.
Efter Skylab skilte NASA sig af med deres ARIA flåde, men de har stadig et Deep Space Network der har til opgave, at spore fartøjer på interplanetariske missioner, samt generelle radarastronomiske forskningsopgaver. Netværket er drevet af NASAs Jet Propulsion Laboratory (JPL) og består for tiden af tre kommunikationsfaciliteter: Goldstone Deep Space Communications Complex i Californien, Madrid Deep Space Communication Complex i Spanien og Canberra Deep Space Communications Complex i Australien (der nu har antennen fra den lukkede Honeysuckle Creek station). De tre stationer er koordineret fra JPLs Deep Space Operations Center i Pasadena, California.
Canberra Deep Space Communication Complex (CDSCC) i Australien
